Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“juledrik var sjelden på
Grønland”, og en kunde bli
navnkundig ved at holde
drikkegilde, som Eirik
Raude’s sønnesøn Torkel
i 1026.
Efter julen blev Karlsevne gift med Eirik s svigerdatter Gudrid.
“Gjestebudet blev da øket, og det blev gjort bryllup. Det var megen glæde i
‘Brattalid om vinteren; der blev spilt meget tavl, og skjemtet med sagn og mangt
‘andet, som kunde være til opmuntring under samværet.”
Det blev snakket meget om at søke Vinland det Gode, og det
blev sagt, at der monne gode landskår være at finde. Det blev til
Karisevne’s at Karlsevne og Snorre gjorde skibet sit istand for at søke
Vin-viniands- iancj om sommeren. Til deres færd sluttet også Bjarne og Torhall
sig med sit skib og det mandskap som hadde fulgt dem. Desuten
kom på et tredje skib en mand Torvard — gift med Eirik Raude’s
uegte datter Freydis, som også fulgte, — og Torvald, Eirik’s
tredje søn, og Torhall, med tilnavnet Veidemand.
“Han hadde længe været på veidefærd med Eirik om somrene, og hadde mange
‘slags yrke. Torhall var stor av vekst, svart og trollagtig, han var heller gammel,
‘rangvis, stilfærdig og fåmælt til hverdags, men underfundig og baktalerisk, og jamt
‘lysten på vondt. Han hadde git sig lite av med troen, siden den kom til Grønland.
‘Torhall var lite menneskesæl, men allikevel hadde Eirik længe hat omgang med ham.
‘Han var på skibet med Torvald og Torvard, fordi han var vidt kjendt i ubygdene. De
‘hadde det skib som Torbjørn [Vivilsson] hadde med ut til Grønland [og som Torstein
‘Eiriksson hadde brukt til den uheldige færd to år tidligere]. De fleste på det skibet
‘var Grønlændinger. På skibene deres var tilsammen førti mand over hundred”1.
Eirik Raude og Leiv tænkes vel at ha hjulpet med råd og dåd
under utrustningen, selv om de ikke vilde være med på færden.
Det nævnes senere at de skulde ha git Karlsevne to skotske løpere,
som Leiv hadde fåt av Olav Tryggvason.
De tre skibe seilte først “til Vesterbygden, og derfra til
Bjarn-eyjar ’ (Bjørnøene)3. Den naturligste forklaring av hvorfor sagaen * *
1 Hvis det her menes storhundred, biir dette 160 mand.
* Det kan efter ordene synes rimelig at disse øer, eller denne ø(?), var i
Vesterbygden. Hadde de været nær Lysefjord, kunde, som Storm nævner, Karlsevne være
tænkt først at dra dit, fordi hans kone, Gudrid, hadde gård der efter Torstein, og det
kunde være mangt at ta med sig derfra. Men selve navnet Bjarneyjar peker helst
længer nord, da den sydlige Vesterbygd (Godthåbs Distrikt) også dengang må ha været
den bjørnefattigste del av kysten I Bjørn Jonsson’s “Gronlandiæ vetus Chorographia”
nævnes en Biarney (el. -eyiar), hvortil det var 12 dagers roning fra Lysefjord [jfr.
ovenfor s. 230], og da de er de eneste øer (eller ø?) av dette navn, som ellers er nævnt på
Grønlands vestkyst, så kan meget tale for at det er samme sted som tænkes paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
