Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og sagn. Men sæt nu at han allikevel på den vis er kommet til
Newfoundland (= Markland?), og han så igjen stikker tilhavs
istedenfor at følge kysten, hvordan kan han da vite at han denne gang
istedenfor at seile i østlig retning skal holde vestover? Men det må
han ha gjort for at komme til Kap Breton eller Nova Scotia; og dit
måtte han være kommet, skal vi få nogenlunde sammenhæng i det
hele. De opgivne avstande på to døgrs seilas til hvert land hører,
som s. 245 omtalt, heller ikke hjemme i virkeligheten1. Denne del
av skildringen virker således helt igjennem laget. Den minder sterkt
om flere av de gamle irske sagnfortællinger om merkelige
sjøfær-der, særlig kan nævnes begyndelsen av en av de ældste og vigtigste:
Imram Maelduin (fortællingen om Maelduins sjøfærd), som kjendes
i håndskrifter fra utgangen av det 11. århundrede og senere, men
som sandsynligvis først må være optegnet i det 7. årh., senest i
det 8. årh. [jfr. Zimmer, 1889, s. 289]. -
Da Maelduin med sit følge i en skindbåt med tre huder (mens Karlsevne har
tre skuter) drog tilhavs fra Irland, kom de først til to små øer, mens Karlsevne kom
til Bjarneyjar —Derefter fandt Irerne i 3 dager og 3 nætter intet land; “på den tredje
dags morgen” hørte de brænding mot en strand, men da de ved dag nærmet sig landet,
kom det skarer av maur, store som føl, til stranden og viste lyst til at spise dem og
skuten (det er de indisk-græske sagns guldgravende maur). Dette land biir at
sidestille med Helluland hvor det var en mængde melrakker (jfr. skildringen av
ankomsten dit s. 245). — Efter at ha flygtet derfra tre dager og tre nætter, hørte Irerne “på
den tredje dags morgen” brænding mot en strand, og så ved dag en stor, høi ø med
terrasser omkring og rækker av trær, på hvilke det var mange, store fugler, som de
mættet sig med og tok med av i båten. Denne ø kunde svare til det skogvokste
Markland, med mange dyr, og hvor Karlsevne og hans folk dræpte en bjørn. — Efter
nye tre dager og tre nætter på havet, så de irske sjøfarere “den fjerde dags morgen” en
stor, sandig ø; da de kom nær stranden så de der et fabeldyr som en hest med
hundelabber og klør. Av frygt for dyret rodde de bort uten at lande. Denne store
sandøen kan sammenlignes med de sandete FurÖustranöir hvor det var havnløst og
vanskelig at lande. — Irerne reiste nu “længe” før de kom til en stor, flat ø, hvor to
mand gik iland for at undersøke øen, som de fandt stor og bred, og de så hestespor
så store som skibsseil, og nøtteskal store som cöedi (et hulmål?), og spor efter mange
mennesker. Dette har likhet med at Karlsevne hadde “langt” at seile langs
Furdu-strandir, før han kom til en vik, hvor de to Skotter gik iland for at undersøke landet,
var borte i tre dager, og fandt vindruer og hvete. — Derefter reiste Irerne i en uke
med hunger og tørst, indtil de kom til en stor, høi ø, med et stort hus på stranden,
med to dører “en mot sletten på øen og en mot sjøen”; og gjennem den sidste kastet
1 Går vi ut fra at en døgr-seiling er lik to breddegrader eller 30 sjømil (24 gamle
sjømil) så biir det som kartet ovenfor viser omtrent fire døgr-seilinger fra Grønland
til nærmeste del av Labrador (og ikke to). Fra Bjarneyjar til Markland skulde det
være fire døgrs seiling efter sagaen; men kartet viser at det er mellem otte og ti
døgr-seilinger fra Vesterbygden langs Labrador til Newfoundland. Mellem Newfoundland
og Kap Breton kunde derimot to døgr-seilinger passe bedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
