Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette viser hvorledes træk fra oprindelig helt forskjellige sagn
blandes sammen i disse sagaer, for at fylde ut skildringen; og det
viser også hvordan samme fortælling kan få helt forskjellige former.
Om Tyrker heter det forøvrig at “han var brattleitr (med flatt ansigt og
‘bratt pande), hadde flygtige øine, var fregnet (småskitligr) i ansigtet,
‘liten av vekst og vesal, men dygtig i alskens kunstfærdighet”.
Torhall derimot “var stor av vekst, svart og trollagtig” o. s. v.
(se s. 243), men han hadde også mange slags yrke, var vidt kjendt
i ubygdene, og hadde i det hele egenskaper forskjellig fra folk flest.
Begge hadde været længe hos Eirik Raude. Det kan vel ikke være
tvilsomt at disse to sagnfigurer, som kanske oprindelig stammer fra
helt forskjellige sfærer, er blit blandet sammen.
Hvalen som kommer rækende, og som de spiser av, har likhet Rækhvaien.
med den store fisk som ræker iland og som den irske helgen St.
Brandan og hans fæller lever av i fortællingen om hans merkelige
sjøfærd (se senere). Dette styrkes derved at det i den islandske
fortælling sies at ingen visste hvad slags hval det var, ikke engang
Karlsevne som hadde godt vet på hvaler. Der er selvfølgelig ingen
hvaler på Amerikas nordlige østkyst som ikke også findes på
Grønlands og Islands kyster; trækket synes således uegte. Derimot er
den store hval i Brandan-legenden et fabeldyr. Vistnok er det den
forskjel at Karlsevne’s folk blir syke av hvalen1, mens den tjener
de irske sjøfarere til redning; men i begge tilfælde kommer den
drivende efter at Gud eller en gud er blit påkaldt i nøden, og
forsvinder straks igjen (hos Brandan opætt av vilde dyr, i sagaen
kastet utfor berget). Forskjellen kan let forklares ved at hvalen
i den norrøne fortælling kommer ved den hedenske guds bistand,
og det derfor er helligbrøde at æte av den. I fortællingen om
Brandan er hvalen kanske kommet fra østerlandske sagn [jfr. DE
Goeje, 1891, s. 63]; men det kan jo også være et almindelig
nordisk træk.
Når det om Straumsfjord heter at der var eggvær, og om Egg om
Straumsey at “der var så meget fugl at knapt kunde en sætte foten høsten °S
‘mellem eggene,” så er det åbenbart et helt nordisk træk, som er e°°vær’
anbragt til utsmykning, og tilmed så uheldig at al den mængde egg
kommer til at findes der om høsten (!) når de kommer dit. Hvis
Straumsfjord var i Nova Scotia kunde der ikke være ærfugl, og
1 I Grønlendinga-fcåttr var hvalen de fandt både stor og god, de skar den i
stykker, og “det skortet da ikke på mat”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
