Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vin land lik
de
Lykkelige Øer.
heller ikke måker1 i nogen slik mængde at de dannet eggvær av
betydning, en kunde da av sjøfugl snarere tænke på terner, som
prof. Robert Collett har nævnt for mig. Da kysten ikke beskrives
som bratt bergkyst og det tales om at sætte foten mellem eggene,
er alker, teist, og lignende sjøfugl utelukket, selv om de forekom
så langt syd.
Men så kommer den vigtigste del av sagaen, selve skildringen
av landet, hvor det vokste selvsådde hveteakrer, og grodde
vinranker på høidene, hvor det ikke faldt sne og hvor fæet gik ute hele
vinteren, hvor bækkene og sjøen var fuld av fisk, og skogene fulde
av dyr (se ss. 248 f.).
Isidor sier [i Etymologiarum XIV, 6, 8] om de Lykkelige Øer:
“Insulae Fortunatae betegner ved sit navn at de frembringer alle goder, liksom
‘lykkelige (felices) og velsignede ved grødens frugtbarhet. Ti av sin egen natur er
‘de rike på værdifulde frugter (poma, egentlig træfrugt eller epler). Åsenes rygger
‘klædes med selvgrodde (fortuitis) vinranker; og korn-akrer (messes = det som skal
‘skjæres) og grønsaker er almindelige som græs [d. e. vokser vildt som græs, er usådd];
‘derfra kommer hedningenes feiltagelse, og at de verdsliges sange anså dem for
Para-‘diset. De ligger i oceanet på venstre side av Mauritania [Marokko] nærmest den
nedgående sol, og de er skilt indbyrdes ved hav som ligger mellem.” Desuten omtaler
han Gorgaderne, og Hesperiderne.
Disse forestillinger om de Lykkelige Øer fik stor utbredelse i
middelalderen. I det engelske verk Polychronicon, av Ranulph
Higden, fra det 14. årh., har Isidor’s skildring fåt følgende form:
“Et godt klima har Insulae Fortunatae som ligger i det vestlige ocean, hvilke av
‘hedningene er blit anset for Paradiset på grund av jordbundens frugtbarhet og luftens
‘tempererte veirlag. Ti der klædes åsenes rygger med selvgrodde vinranker, og
korn-‘akrene og grønsaker er almindelige som græs [d. e. vildtvoksende]. Følgelig kaldes
‘de på grund av den rike grøde Fortunutae, det vil si felices (lykkelige, frugtbare), ti
‘der er trær som rækker op til 140 fot i høiden.”-
Likheten mellem denne skildring og skildringen av Vinland er
så stor, at den ikke kan bortforklares som tilfældig; de mest
fremtrædende træk er fælles: de selvsådde kornåkrer, den selvvokste
vin på åsryggene, og de høie trær (jfr. Plinius senere s. 264), som
allerede findes i fortællingen om Leivs reise (se ovenfor s. 240). Går
vi tilbake til oldtiden og ser på de almindelige forestillinger om det
Lykkelige Land eller de Lykkelige Øer ute i havet mot vest, finder
vi endnu flere likhetspunkter. Diodor [V, 19—20] skildrer et land
1 Av måkearter forekommer efter prof. R. Collett’s oplysning alene Larus argentatus
i så vidt stor mængde på Nova Scotia, at den kunde tænkes at hække i større antal
på en holme. Skulde det være mulig at disse tætliggende egg er kommet fra de
hvite og røde scaltae(P) som dækket Annakhoreternes 0 i Navigatio Brandani (se
senere s. 273)?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
