Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortælles såvidt utførlig om Grønlands opdagelse, og også om
Hvitramanna-lands. Dertil kommer at da Eirik Raude kom til
Grønland var ialfald et slikt land ikke opdaget, og det kunde
således ikke været ham som hadde opkaldt Eskimoene efter
indbyggerne i dette land, derimot kunde Are nok tænke sig at han hadde
tat navnet Skrælinger fra sagnlandets folk; da vilde Are’s ord, som
de nu engang står, få bedre mening.
Det fortjener kanske også at nævnes at i Sturlubök på det
eneste sted hvor Vinland omtales, er det kaldt Irland et Goda.
Almindelig har dette været opfattet som en skrivfeil; men at den
skulde skyldes feillæsning av et utydelig skrevet Vinland, er ikke
sandsynlig; heller måtte det da være ved en tankeløs gjentagelse,
idet Irland et Mikla er nævnt like før. Imidlertid er det jo
tænkelig at det ikke er nogen skrivfeil, og at liksom det sidste er et
dobbeltnavn for Hvitramanna-land, således kan Irland et Gööa være
et tilsvarende dobbeltnavn for Vinland, som lå i nærheten. Vi vilde
da også føres til Irland som hjemsted for navnet. Påfaldende er i
hvert fald den usikkerhet som råder i gjengivelsen av navnet
Vinland i de ældste kilder (som i noten forrige side omtalt). Noget
tilsvarende forekommer ikke i gjengivelsen av andre geografiske
navne, og en form som Vindland i Hauk’s Landnåma kan ikke
forklares bare som skrivfeil. Dertil kommer at Eirik Raude’s saga i
Hauksbök har navnet rigtig, uagtet denne saga såvel som
Landnåma i stor utstrækning er avskrevet av Hauk Erlendsson selv.
Det kan tyde på at formen Vindland har forekommet i originalen,
hvorfra Landnåma blev avskrevet. Dette røber usikkerhet i selve
opfatningen av navnet, og kan også nærmest tyde på at det har
været et sagnland og ikke navn på et kjendt opdaget land.
For enhver som er fortrolig med norrøne stedsnavne må tillægget
hit gööa til Vinland virke fremmed og usedvanlig. Det er ellers i
norden bare kjendt fra navnet Landegode (oprindelig Landit Gööa)
på Norges kyst, for en ø nordpå vest for Bodø. Samme navn har
også været brukt (og brukes endnu på Stad og Herø) om Svinøi, en
liten ø tilhavs på Sunnmør, og om Jomfruland (syd for Langesund).
Det har været almindelig antat for et såkaldt tabunavn1; men rime-
1 Jfr. Peder Claussøn Friis, Storm’s utg. 1881, s. 298; A. Helland, Nordlands
Amt, 1907, I, s. 59, II, ss. 467 f. Yngvar Nielsen [1905] har været opmerksom på
likheten mellem tillægget hit Goha, til Vinland, og navnet Landegode i Norge; men
gående ut fra Peder Claussøn, opfatter han også det første som tabunavn. K. Rygh [Norske
Landit
Gööa,
Huldre-
land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
