Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligere synes den forklaring som Moltke Moe har fremholdt for
mig, at det har været betegnelse for huldrelande, som lå ute i havet,
og som man trodde sank i sjøen når nogen kom nær dem. De
nævnte norske øer passer godt for slike forestillinger, særlig når de
bygger op ved hildring, og alle tre har før i tiden været huldrelande.
Huldre-troens oprindelige kjerne er dyrkelsen av de avdøde. Hulder
betyr “skjult” (altså det skjulte folk). Huldre-landene er følgelig de
skjultes, eller de avdødes øer, og det er igjen de Saliges Øer, de
Lykkelige Øer. Et sidestykke hertil er at Hades på græsk betyr
den usynlige. Og, som før nævnt (s. 270), svarer nymfen Kalypso
(= den skjulte) til vor hulder. Da Bran, i det nævnte irske sagn,
møter på havet Manannan MacLir (d. e. havets søn), havfolkets konge,
herskeren i de dødes land, så fortæller han Bran at denne uten at
kunne se det, seiler over Mag Mell (den lykkelige slette) hvor det
sitter lykkelige mennesker og drikker vin og der er en herlig skog med
vinranker o. s. v.; og Irernes lykkeland Tfr fo-Thuin er som nævnt
(s. 271) landet under bølgen. De avdødes lande eller øer er i tidens
løp gåt over til at bli de usynliges (åndernes) lande eller øer, deres
som sitter inde med mere end menneskelig viden, og som har særlig
gunstige kår; derved er begrepet lykkelandet, med lykkekår som
stiger langt over menneskers vanlige, kommet mer og mer frem.
Denne utvikling lar sig påvise både for den klassiske forestilling om
de Lykkelige Øer, og for den norrøne om huldrelande.
At Grækerne satte det lykkelige land i forbindelse med de skjulte
folk, som færdes på havet, kan kanske allerede sluttes av Odysséen’s
skildring av Faiakerne, som bodde i lykkelandet, det herlige Scheria,
fjernt i havet i vest (se ovenfor s. 263). At de er at sidestille med
Gaardnavne, XVI, Nordi. Amt, 1905, s. 201] mener at P. Claussøn’s forklaring for navnet
på Jomfruland er rigtig i alle tre tilfælde, at “norske Søfolk “af nogen Superstits og
‘Vonne” ikke kaldte den med det allerede da sædvanlige Navn jomfruland, naar de
‘var under Seil, før de havde seilet den forbi.” “Det er nok eller har ialfald været en
‘meget almindelig Overto blandt Sømænd og Fiskere at forskjellige Ting ikke maatte
‘nævnes med sine sædvanlige Navne, naar de var paa Søen, formodentlig en Levning
‘af hedensk Tro paa onde Vætter, hvis Magt man haabede at kunne undgaa, hvis
‘man ikke gjorde dem opmerksomme ved at nævne dem selv eller Gjenstande hvortil
‘deres onde Hensigter knyttede sig, medens man haabede at kunne formilde dem ved
‘at bruge smigrende Navne istedenfor de egentlige. De tre Øer ligger alle saaledes i
‘Leden, at de maa have været mere end almindelig farlige for Kystfarten i ældre Tid.”
Hans Strøm i sin “Beskrivelse over Søndmør” [Sorø, 1766, II, s. 441] mente imidlertid
at Landegod på Sunnmør kaldtes så fordi det er det første land som en får forbi Stad;
og Svinø skulde det blit kaldt, fordi svin sættes ut på beite, særlig i fordums tid (se
herom senere s. 281); forøvrig opgir han også navnet Storskjær for øen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
