Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkelig er påtruffet, ialfald i Grønland (og vel også i Markland), så
kan ikke et slikt uttryk synes urimelig. Desuten måtte det i det
hele ligge nær for de rationaliserende Islændinger med deres
ut-prægede sans for realistisk skildring, at gjøre disse troli eller vetter
eller “dæmoner” til levende menneskelige væsener i Vinland, mens
betegnelsen troli endnu holdt sig længe i Grønland sammen med
Skræling — omtrent som et dermed synonymt ord. En paralel er
den realistiske skildring av Enfotingen. Det ligger nær at tro at
sagaens Skrælinger er opståt ved en forening av de oprindelige
sagnvæsener (lik sid-folket i de irske lykkelande) hvorfra navnet
først stammer, med de Eskimoer Islændingene traf i Grønland og
kanske Eskimoer og Indianere som de traf på Nordamerikas
nordøstlige kyst. Det er, som netop Moltke Moe har fremholdt i sine
forelæsninger, ved sammensmeltningen av stoffer som møtes fra
sagnverdenen og fra virkeligheten at menneske-fantasien gjøres mest
frugtbar og skapende i formningen av sagn. Utgangspunktene kan
ofte være rene tilfældigheter, likheter av en eller anden art, som
virker befrugtende.
At Skrælingene fra oprindelig at ha været levende indfødte,
senere skulde ha gåt over til at bli troli eller vetter, er en tanke
som bl. a. STORM synes at ha været inde på (jfr. note s. 298); men
dette vilde være det omvendte av hvad som almindelig pleier at
hænde. At Eskimoene har gjort et fremmed og overnaturlig
indtryk på de overtroiske Nordboer da de først traf dem, er naturlig,
og også at dette indtryk holdt sig længe indtil det efterhånden ved
nærmere kjendskap med dem i Grønland fortok sig; men det
omvendte, at de overtroiske forestillinger om dem først skulde ha
utviklet sig efterhånden, uagtet de stadig traf dem, er utænkelig.
Også i den skandinaviske literatur knyttes det sagnagtige
forestillinger til Skrælingene i Grønland. I den norske Historia
Nor-wegiæ (13. årh.) sies det at når “de levende rammes av våben, biir
‘deres sår hvite uten blod, men når de er døde holder blodet næsten
‘ikke op med at rende.” Dansken Claudius Clavus (15. årh.)
fortæller at på Grønland var det Pygmæer en alen lange (altså lik
vore alver og vetter), og det samme fortælles i et brev til pave
Nicolaus den 5. (omkr. 1450) med det tillæg at de gjemmer sig i
landets huler liksom maur (se næste kapitel); altså som
underjordiske, skjønt dette træk nok kan stamme fra kjendskap til
Eskimoene. Sagnagtige fortællinger om Grønlands Eskimoer kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
