Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
også frem hos Olaus Magnus, og i Jacob Ziegler’s Scondia (16. årh.)
[jfr. Gronl. hist. Mind., III, ss. 465, 501].
Et lite træk som det at Torvald Eiriksson trækker Enfoting- Lånte træk.
pilen ut av småtarmene og sier: „Fett er det om isteren, et godt
‘land har vi fundet . . . viser hvordan sagaforfatteren broderte
ut sin roman: Torvald var høvdingsøn, og trængte selvfølgelig en
noget hæderligere død end andre. Det er det samme som
Fostbrødra-saga og Snorre har om Tormod Kolbrunarskald på Stiklestad, da
han trak pilen ut og sa: „vel har kongen alet os, fett er det mig
‘endnu om hjerterøttene.“ Men litt forskjel må det jo være, mens
Tormod får pilen i hjerterøttene, og ales vel av kongen, får Torvald
den i smaatarmene, og er blit vel fødd av landet. Lignende drag
findes i andre islandske sagaer.
Det er et eiendommelig træk at såvel i Navigatio Brandani som
i Imram Maelduin omkommer tre av fællerne, eller biir borte, delvis
ved dæmoner eller sagnvæsener. Hertil synes det ganske at svare at
på Karlsevne’s færd falder det tre av fællerne, to for Skrælinger og
en for en Enfoting. Sidestilles kan det også at i Imram Brenaind
kommer Brandan og hans fæller til en stor, høi, og skjøn ø, hvor
det er dverger (luchrupän) lik marekatter, som straks fylder stranden
for at sluke dem, og fortærer en av mændene (crosan) (jfr. at det
i Skrælinge-slaget faldt to mand, men hvorav bare en er navngit).
Når det fortælles først at Karlsevne fandt fem sovende
Skrælinger nær Vinland som de antok for landsforviste (!), og derfor
dræpte dem, og så næste år i Markland igjen fandt fem Skrælinger,
men hvorav de bare fik tat to gutter, mens de andre kom sig unda,
så må en helst tro at dette er to varianter av samme historie. Ved
sin gåtefulde form særlig på første sted virker også dette træk lånt;
men jeg har endnu ikke fundet hvorfra det kan være hentet.
I Grønlendinga-jjåttr er endnu en variant. Der ser Torvald Eiriksson og hans folk
tre skindbåter på stranden, og tre mænd under hver. “Da delte de sine folk, og tok
‘dem alle undtagen en som kom bort med båten sin. De dræpte hine otte . . . .”
Dette er fuldstændig usandsynlig. Da én mand kunde løpe unda med båten, må
skindbåtene være tænkt som kajaker, og mændene som Eskimoer; men da vilde det
bare ligget en mand under hver; hvis det var større båter (konebåter?) vilde det være
ueskimoisk at det lå tre mænd under hver, og ialfald kunde ikke en mand rende bort
med båten.
Fortællingen om de røvede Skrælinge-barn viser ogsaa drag
og forestillinger som fra helt andre kanter er kommet ind i denne
saga. At den voksne Skræling (s. 250) var skjægget (skeggjaör)
passer selvfølgelig hverken på Eskimoer eller Indianere, men nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
