Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbundet med sagnene om det lykkelige “Vinland det Gode”.
Folketroen har da lett efter et navn at forbinde opdagelsen med, og da
den ikke kunde ta selve Grønlands opdager, den gamle Eirik som
sat på Brattalid, så lå det for mange nær at ta sønnen; mens andre
altså tok en anden. Vistnok er det ikke utelukket at Leiv kan ha
været manden; men det ovenfor fremholdte, sammen med det meget
andet sagnagtige i forbindelse med hans og de andres reiser, styrker
ikke sandsynligheten av det.
Men hvordan dette end er, så må det i hvert fald ansees som
sikkert at Grønlændingene har fundet det amerikanske fastland;
selv om vi savner ethvert middel til at bestemme hvor langt syd
de har nådd. Oplysningen om den korteste dags længde i Vinland,
som gis i Flateyjårbokens Grønlendinga-J)åttr, er knapt mer at bygge
på end andre meddelelser i denne roman-fortælling1.
Træk som Træk som at det blev drevet tuskhandel om skindvarer, og at
virker egte. kiev uheldige kampe med de vinlandske Skrælinger, synes
at gå tilbake til noget virkelig oplevd; de kan ikke let forklares ut
fra sagnene om de Lykkelige Øer, og forestillingene om kampe hvor
1 Det kunde indvendes at når det så bestemt heter at “det var der mer ‘jevndøgnt’
‘[d. e. halvdøgnene, dag og nat, var mer like i længde] end på Grønland eller Island,
‘solen hadde der eykt-stilling (eyktarstad) og dagmåls-stilling på den korteste dag”
[jfr. Gr. h. M. I, s. 218; G. Storm 1891, s. 58; 1887 ss. 1 ff.] så tyder det på at
Grønlændingene virkelig har været der og har gjort denne iagttagelse. Til støtte for denne
anskuelse kunde også anføres at det var ikke så overvættes længe (henved førti år)
før Flateyarboken blev skrevet at skibet fra Markland (se senere) kom til Island i
1347, og gjennem mændene på det kunde Islændingene ha fåt slike oplysninger om
dagenes længde. Dette kan neppe helt benegtes; men det skulde vel helst ha været
om Markland mer end om Vinland de da hadde fåt oplysninger, og Markland nævnes
bare en gang i forbigående i Grønlendinga-fiåttr. Desuten var det jo almindelig i
gammel tid at betegne breddegraden ved længden av den længste eller den korteste
dag (jfr. ss. 40,49), og særlig har vel det sidste været naturlig for Nordboene (jfr. s. 103).
Det ovenfor citerte biir således et almindelig uttryk for at Vinland lå på så meget
sydligere breddegrad i forhold til Grønland som den korteste dag var længere; de
hadde ikke anden måte at uttrykke dette på i en saga, og til at beskrive dagens
længde hadde de neppe heller anden måte end den her brukte. Av Eirik Raude’s
saga fremgår det at Kjalarnes regnedes at ligge på samme bredde som Irland
(se s. 248); som følge derav måtte vi vente at Vinland skulde ligge på sydligere bredde
end syd-Irland, hvis bredde (d. e. længde av den korteste dag) sikkerlig var vel kjendt
på Island. Når derfor, i en fortælling fra det 14. årh., Vinlands beliggenhet skal
beskrives, er det naturlig at dets korteste dag gis en længde som efter prof. H. Geelmuyden
[se G. Storm, 1886, s. 128; 1887, s. 6] kan svare til 493 55’ n. br. eller sydligere; med
andre ord Frankrikes breddegrad, og dette var netop det land, som Islændingene kjendte
som vinens hjemstavn, og som de derfor naturlig måtte bruke til betegnelse av et
andet Vinland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
