Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norrønt
ballspil i
Amerika.
hvor de er kommet til Bergen, har de måttet vente længe. “Knarren”,
det kongelige handelsskib, synes at ha været det eneste som på den
tid vedlikeholdt forbindelsen med Grønland. Vi vet at knarren var
kommet tilbake til Bergen i 1346, og seilte visst ikke ut igjen før i
1355. Av et bevart kongelig brev, av 1354, fremgår det at det blev
gjort usedvanlige foranstaltninger ved utrustning og bemanding av
dette togt, for at hindre at kristendommen i Grønland skulde
neder-falle“. Kanske har opholdet i Norge av disse grønlandske
Mark-lands-farere været skyld i denne opvågnen av interessen for det
fjerne land, og helt umulig er det vel ikke at tanken har været ikke
alene at styrke den grønlandske besiddelse, men også at undersøke de
frugtbarere lande længere vest. Men nogen forandring i det svindende
kjendskap til disse værdifulde strøk kan det ikke merkes at ha
frembragt, og vi hører ikke mere om dem før deres gjenopdagelse i
slutten av det 15. århundrede.
Riksarkivar Ebbe Hertzberg [1904, ss. 210 ff.] har påvist at
der er en merkelig og interessant likhet mellem det ballspil, lacrosse,
som spilles av Indianerne i det nordøstlige Nordamerika, og de
gamle norrøne ballspil, knattleikr, såvidt vi kjender det fra sagaene.
Det var meget yndet på Island. Hvis Hertzberg har ret i den
formodning at Indianerne har fåt dette spil fra Nordboene, er det en
god støtte for den antagelse at disse har hat adskillig forbindelse
med Amerika og dets indfødte.
Efter Hertzberg’s skarpsindige fortolkning av de forskjellige sagaers omtale av
knattleikr, blev denne spillt på en stor flat slette (leikvollr) eller på isen, helst av
mange spillere. Disse var delt i to lag, på den vis at de mest jevnbyrdige av hvert
var parret som motspillere som stod i nærheten av hinanden, og begge lag sammen
var således spredt par om par utover hele ballpladsen. Hver spiller hadde et balltræ
hvormed han dels slog dels opfanget og “bar” ballen. Træet hadde en hulning eller
et netverk hvori ballen kunde opfanges og ligge. Når ballen var sat i gang, gjaldt
det for den som var nærmest, at få grepet eller opfanget den, helst med balltræet, og
lope avsted med den for at “bære den ut”, d. e. forbi et mål eller merke; men heri
søkte hans særlige motspiller at hindre ham med al sin styrke og smidighet. De andre
deltagere måtte ikke blande sig direkte ind i de to motspilleres kamp om ballen. Blev
nu den som hadde ballen så sterkt påsat av sin motspiller at han måtte gi slip på
den, søkte han at kaste den til en av sine medspillere, som så igjen av sin motspiller
søktes hindret fra at “bære den ut”. Dette spil blev drevet meget av Islændingene;
det gik gjerne voldsomt for sig, og ofte blev folk skamslåt av motspilleren eller
endog dræpt.
Hertzberg viser hvorledes de kanadiske Indianeres lacrosse-spil, som er blit til
en nationallek i Kanada, i alle væsentlige træk ligner fuldstændig dette eiendommelige
norrøne ballspil fra Island. Lacrossse-spillet har som prof. Y. Nielsen har fremholdt
[1905], en større utbredelse blandt Nordamerikas Indianer-stammer end Hertzberg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
