Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Likhet
mellem Edrisi’s
fortælling
ogGudleiv’s
reise.
uten mennesker (jfr. Dicuil’s omtale av Færøene, og Brandan’s Saue-ø, ovenfor ss. 125,
274). De seilte tolv dager videre mot syd og fandt endelig en bebodd og dyrket ø. Da
de nærmet sig den, blev de efter kort tid omringet av båter, tat til fange, og ført til en
by paa kysten. De tok tilsidst ind i et hus, hvor de så mænd høie av vækst, røde av
farve, med lite skjæg (hårlag), og som bar langt hår (ikke kruset), og de så kvinder
av en sjelden skjønhet. Her holdtes de fangne i tre dager. Den fjerde dag kom en
mand scm talte til dem på arabisk og spurte hvem de var, hvorfor de var kommet,
og hvilket land de var fra. De fortalte ham sine eventyr. Han gav dem godt håb, og
lot dem vite at han var kongens tolk. Den følgende dag blev de stillet for kongen,
som ved tolken spurte om det samme. Da de svarte at de hadde drat ut for at
lære havets merkværdigheter og dets grænser at kjende, begyndte kongen at le og bad
tolken forklare dem, at hans far engang hadde befalt en av sine slaver at sætte ut på
dette hav, denne hadde gjennemløpet dets bredde i en månet, like til at himmelens
skin svigtet dem, og de var nødt til at avstå fra dette fåfængte foretagende. Kongen
lot endvidere tolken forsikre eventyrerne om sin velvilje. De vendte da tilbake til
fængslet, og blev der til det kom vestenvind. Da blev de bundet for øinene og ført
over havet i en båt i omtrent tre dager og tre nætter til et land hvor de blev efterlatt på
stranden med hænderne bundet på ryggen. De var der like til solopgang i en
sørgelig tilstand, fordi linene strammet sterkt og forulempet dem meget. Da hørte de
stemmer, og på deres nødrop kom de indfødte, som var Berber, og løsnet dem. De
var kommet til vestkysten av Afrika, og fik høre at det var to måneters reise til deres
hjemland.
Som likhetspunkter med Gudleiv’s reise kan pekes på at
Portugiserne seiler i tilsammen 35 dager først mot vest og derefter mot syd,
til et land som altså kommer i syd-sydvest. Gudleiv driver for
nordøst-vind også mot sydvest og kommer efter lang tid til land. Både
Portugiserne og Islændingene biir fanget kort tid efter ankomsten, de første
omringet av båter, de sidste av hundreder av mennesker. Portugiserne
så røde mænd av høi vækst med langt hår, Islændingene så en høi,
røslig mand med hvitt hår komme ridende. De maatte vente en
stund før de blev tiltalt på et forstaaelig sprog, Portugiserne først
av en tolk på arabisk1 som gav dem godt håb, og derefter blev de
stillet for kongen som forsikret dem om sin velvilje, mens
Islændingene blev sendt bud efter av den høie høvding, og da de kom
frem for ham, talte han til dem på norrønt og var venlig mot dem,
og efter lange forhandlinger talte han til dem igjen og gav reiselov.
Portugiserne måtte vente i fængslet til det kom vestenvind før de
kom derfra; Islændingene måtte vente indtil det kom god bør, det
vil også si vestenvind. Portugiserne blev ført bort bundne for
øinene, tydeligvis for at de ikke skulde finde tilbake; da Islændingene
för pålaes de aldrig at vende tilbake. Portugiserne kom til Afrikas
vestkyst, og måtte derfra senere seile nord til Lissabon; Islændingene
1 Da Portugal på den tid var under Maurerne, biir altså arabisk at betragte som
disse mænds morsmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
