Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIKHET MED EDRISTS FORTÆLLING OG IRSK SAGN 329
kom til Irland, og reiste derfra næste sommer nord til Island. Det
synes rimelig at der er en eller anden sammenhæng mellem de to
fortællinger, samme sagn kan delvis ligge til grund for dem begge,
og dette kan igjen ha forbindelse med det nævnte sagn om
Kartagernes opdagelse av en frugtbar ø ute i havet vest for Afrika.
Men der er også påfaldende likheter mellem Edrisi’s fortælling og
Odysséens skildring av Odysseus’s besøk hos Faiakerne på
havlandet Scheria i vest. Athene advarer Odysseus da han kommer
dit, om at være forsigtig, da dette folk ikke gjerne tåler fremmede,
og ingen andre mennesker kommer til dem. Odysseus stedes for
kongen, Alkinoos, som tar venlig mot ham, og tilsier ham at ingen
Faiaker skal ‘-holde med tvang ham tilbake”, og Odysseus fortæller
om sine mange eventyr. Tilslut fører Faiakerne ham sovende over
havet i en båt, bærer ham sovende i land på stranden ved daggry,
og drar bort før han vågner [Od. XIII, 79 ff.], dette svarer til at
Portugiserne føres over havet bundet for øinene, og lates bundne
igjen på stranden indtil de biir befriet ved solopgang. At Faiakerne,
efter Poseidons hevn for at de har hjulpet Odysseus, lover aldrig
mer at hjælpe nogen sjøfarer som måtte komme til dem, kan ha
nogen likhet med det træk at Bjørn Breidvikinge-kjæmpe prøver at
hindre at Islændinger skulde søke til et land som “liten skånsel vilde
-gi utenlandske mænd”.
Forøvrig har fortællingene både om Gudleiv’s reise og om de
portugisiske eventyrere hos Edrisi, likhet med gamle irske sagn.
I Imram Snedgusa 7 mac Riagail (fra slutten av 9. eller fra 10. årh., jfr. Zimmer, Irsk sagn.
1889, ss. 213 f., 216), dræper mændene i Ross kongen Fiacha Mac Domnaill for hans
utålelige tyranni. Til straf blev 60 par av de skyldige sat ut på havet, og Gud blev
overlatt dommen og straffen over dem. De to munker Snedgus og Mac Riagail drog senere
frivillig ut på vandring på havet — mens de 60 par gik ufrivillig — og de nådde i sin
båt, efter at ha besøkt flere øer S til et land i hvilket der var slegtled av Irer, og de 1
1 De drev først mot nordvest ut i det ytre hav, og efter 3 dager led de av
utålelig tørst; men Kristus forbarmet sig over dem og bragte dem til en strøm av smak
som lunken melk. Zimmer’s forklaring [1889, s. 216] av denne strøm som Golfstrømmen
vest for Hebriderne, skyldes nutidens karter, og er et eksempel på hvordan selv de
skarpsindigste stuelærde forskere kan ledes vild av skematiske fremstillinger. At
Irerne skulde hat så omfattende oceanografiske kundskaper som at opfatte denne
havdrift som en særlig begrænset strøm er ikke rimelig, og endnu mindre at de skulde ha
opfattet den som så meget varmere end kystvandet at den kunde betegnes som
lunken melk. Temperaturforskjellen i overflaten er om sommeren (august) omtrent
ingen, og våren og høsten kanske et par grader; og termometre hadde jo Irerne ikke.
Jeg har netop undersøkt dette havstrøk i denne sommer uten at finde nogen
iøine-faldende forskjel. Trækket kunde stamme fra Lukian’s Verae Historiae hvor de
reisende kommer til et hav av melk [Wieland, 1789, IV, s. 188].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
