Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
motte kvinder som sang for dem og førte dem til kongens hus (jfr. Odysseus’s møte
først med kvinderne i Faiakernes land, som viste ham vei til Alkinoos’s palads).
Kongen tok vel mot dem, og spurte om deres herkomst. “Vi er Irer,” svarte de, “og
vi hører til Kolumkille’s fæller.” Da spurte han: “Hvordan står det til i Irland, og
hvor mange av Domnaill’s sønner lever?” De svarte: “Tre Mac Domnaill er i live,
og Fiacha Mac Domnaill faldt for mændene i Ross, og for den dåd blev 60 par av
dem sat ut på havet.” “Det er en sand fortælling av eder, jeg er det, som dræpte kongen
av Tara’s søn [d. e. Fiacha], og vi er det som blev sat ut på havet. Os tiltaler det,
for vi vil bli her til Dommen [d. e. dommedag] kommer, og vi liker at være her uten
synd, uten ondt, uten vore syndige begjær. Øen vi bor på er god, for på den er
Elias og Enok, og fornem er Elias’s bolig.” ....
Likheten med Gudleiv’s og Islændingenes møte med den
likeledes landflygtige store mand og høvding, som ikke gav sit navn
men antydet hvem han var, er åbenbar. Hvis vi tænker os at øen
som Gudleiv kom til, oprindelig har været de hvite mænds eller
hellige (døpte) mænds land, så kan det være mulig at den store
mands ord til Gudleiv at der var de mænd på øen som var gjævere
(rikari) end ham har forbindelse med omtalen av Elias og Enok.
Det øines således sammenhæng mellem Gudleiv’s reise (og den
landflygtige Breidvikinge-kjæmpe på den ukjendte ø), og irske sagn
og legender, den arabiske fortælling, og endelig Odysséen. Hvordan
forholdet indbyrdes er mellem Edrisi’s fortælling og de irske sagn er
for os her av mindre betydning. Da de norrøne vikinger hadde megen
forbindelse med den Spanske Halvø1 kunde det tænkes at være den
norrøne fortælling, stammende fra irske sagn, som er kommet til
Portugal; men da den arabiske fortælling har flere likheter med
Brandan’s og Maelduin’s sjøfærder, og med DlCUlL’s omtale av
Fær-øene (med sauer og fugler) som ikke findes i den norrøne fortælling,
er det sandsynligere at trækkene i de portugisiske eventyreres op- 1
1 Denne forbindelse skyldes det vel at en ukjendt arabisk forfatter (fra 12. årh.)
fortæller at de “Lykkelige Øer” ligger nord for Cadiz, og derfra kommer de nordiske
vikinger (Magfis), som er kristne. “Den første av disse øer er Britannien som ligger
‘mitt i verdenshavet, i en stor avstand nord for Spanien. Der findes hverken fjeld
‘eller elver; dens beboere er henvist til regnvand både til at drikke og til at vande
‘jorden” [Fabricius, 1897, s. 157]. Det er klart at det her er en sammenblanding av
rygter om øer i nord — hvorav Britannien var mest kjendt, og hvorfra vikingene
skulde komme — med Plinius’s Lykkelige Øer: Planaria (uten fjeld) og Pluvialia (hvor
indbyggerne hadde bare regnvand). At det netop skulde være tænkt på Orknøene,
som hævdet av R. Dozy [Recherches sur l’Espagne, II, ss. 317 ff.] og Paul Riant
[Expeditions et Pelerinages des Scandinaves en Terre Sainte, Paris, 1865, s. 236] er lite
sandsynlig. Det kunde da ligge vel så nær at tænke på Irland, som ved norrøne
sjøfarere (Ostmen) og handelsmænd hadde forbindelse med Spanierne fra det 9. og helt
ned til det 14. århundrede [jfr. A. Bugge, 1900, ss. 1 f.]. Det arabiske navn Magfis
for de normanniske vikinger kommer av græsk magos (mager, ildtilbeder), og
betegnet oprindelig hedninger i sin almindelighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
