Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1267, heter det at længst nord blev det fundet nogen gamle
Skræ-linge-bopladser (vistir fornligar), mens de længere syd, på nogen
øer, fandt nogen Skrælingja vistir, altså bebodde. Om mændene
som kom nordfra i 1266 heter det også i overensstemmelse hermed at
“de blev ingen Skrælingja vistir var uten i [d. e. længere nord end i]
Kroks-‘fjardarheidr, og derfor mener folk at de [Skrælingene] må den vei ha kortest at fare,
‘hvorfra de så end kommer. Herav kan en hore [tilfoier Bjørn Jönsson] hvor noie
‘Grønlændingene har git agt på Skrælingenes opholdssteder i den tid.”
Det er klart nok at det her tales om bopladser i bruk og ikke
om gamle tomter, dette bevises jo likefrem ved det uttryk at de
“den vei har kortest at fare . . og det sees altså at Skrælingene
blev fundet i og i nærheten av Kroksfjorden1, men derimot ikke
længst nord, hvor det bare blev fundet gamle tomter efter dem1 2;
og av det blev den slutning trukket at de ikke kunde komme
nordfra, men veien over Kroksfjorden hvor de så end hører hjemme
oprindelig. Da de vel ikke kunde komme fra indlandet, og heller
ikke ute fra sjøen, så kunde en også ved denne ytring få indtryk
av noget halvt trollagtig. Det er betegnende at heller ikke her
omtales Skrælingene selv, det kan skyldes at sammentræf med dem
ikke var noget merkelig; det som derimot interesserte var deres
utbredelse i de ukjendte strøk længere nord.
Det blev ovenfor fremholdt (s. 227) at runestenen, fundet nord
for Uperinvik, viser at Nordboer har været der i april månet, kanske
omkr. 1300, og det kan muligens også tyde på samkvem med
Eskimoene. Det blev endvidere ovenfor (s. 235) nævnt at fundet i 1266
“ute i havet” av rækvedstykker teljet med “småøkser” (stenøkser?) og
“tverøkser” (d. e. Eskimoenes form av øks) og med benkiler sittende
i, tyder på at der har været Eskimoer på Grønlands østkyst på den
tid. Det sies vistnok ikke hvor i sjøen rækveden blev fundet; men
da det efter sammenhængen må ha været mellem Grønlands
vestkyst og Island, så var det ialfald indenfor den Østgrønlandske
Strøms område, og det kan ikke godt tænkes at disse
rækvedstykker er kommet andensteds fra end fra Grønlands østkyst, hvis
de da ikke skulde være kommet helt fra Bering-strædet eller Alaska.
1 Det er påfaldende hvor nøie dette stemmer med, hvad vi ad helt anden vei er
kommet til med hensyn til Eskimoenes opholdssteder i gammel tid (se s. 343).
2 Derav kan det selvfølgelig ikke sluttes at de ikke skulde ha bodd også der på
den tid; det viser bare at de reisende ikke traf sammen med dem i de nordligste
strøk, skjønt de så tomter. Da Eskimoene forlater sine vinterhus om våren, og fører
et omflakkende liv i telter om sommeren, kan dette ikke forundre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
