Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedenske, trollagtige Skrælinger, var dem fremmed. Dertil kom de
tidligere, s. 349, fremholdte grunde. Anderledes i Norge, der var
slegtskapet med de islandske Nordboer på Grønland mindre, men
desto større var interessen for de fremmedartede, merkelige
Skrælinger. Her var det også andre åndelige forbindelser, og samkvem
med forskjelligartede folkeslag, som gjorde den etnografiske sans i
det hele mer våken.
Kongespei- En merkelig undtagelse er Kongespeilet (omkr. 1250), som heller
lets taushet ikke nævner Skrælingene, uagtet Grønland og også Grønlændingene
Unger. °fres megen omtale. Men dette belyser netop den påfaldende taushet
om Skrælingene i den islandske literatur. Av Historia Norwegiæ,
som synes at være skrevet omtrent samtidig med eller kort tid efter
Kongespeilet (kanske mellem 1260 og 1264), fremgår det som nævnt
at Grønland’s Skrælinger var kjendt i Norge på den tid, og da er
det utænkelig at den vel underrettede forfatter av Kongespeilet,
som viser et så indgående kj endskap til grønlandske forhold, ikke
skulde ha hørt om dem. Når han allike vel ikke nævner dem, så
synes det at måtte ha en lignende grund som at de nævnes så lite
i den islandske literatur. At Skrælingene skulde ha været omtalt i
en manglende del av Kongespeilet, som forfatteren kanske aldrig
har fuldført, er ikke sandsynlig da omtalen av Grønland og dets
naturforhold synes avsluttet1.
Hvad Kongespeilet i det hele angår bør en være forsigtig med
at trække slutninger fra dets taushet om forskjellige ting; av dets
omtale av hvalene i Islandshavet og sælene på Grønland men ikke
i Norge måtte en da slutte at hverken hval eller sæl forekom i
Norge, og det samme biir tilfældet med nordlyset som omtales
bare i Grønland.
Sum av
kildenes
omtale av
Skrælinger
i Grønland.
Skal vi forsøke at sammenfatte hvad vi kan slutte fra de
historiske kilder, om Eskimoene eller Skrælingene i Grønland i de første
århundreder av Nordboenes ophold der, så må det bli omtrent føl-
1 Eskimokjenderen William Thalbitzer har for nylig [1909, s. 14] anført
Kongespeilets og de Islandske Annaler’s taushet om Skrælingene i Grønland som hevis for
at Nordboene ikke kan ha truffet sammen med dem på færdene nordover til Nordrsetur;
men det ovenfor anførte viser at det fra tausheten i Kongespeilet (som jo desuten ikke
omtaler Nordrsetu-færdene) ikke kan sluttes noget slikt; og hvorfor netop de Islandske
Annaler måtte omtale Skrælingene på Grønland, synes vanskelig at forstå. Noget
bevis er dette ikke, særlig da vi ser at Skrælingene samtidig omtales av andre kilder
som Historia Norwegiæ, Ivar Bårdsson’s beskrivelse, omtalen av reisene i 1266
og 1267 o. fl. I den sidste kilde sies det desuten uttrykkelig at det var Skrælinger i
Nordrsetur (Krokfjardarheidr, jfr. s. 351).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
