Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende: Da Eirik Raude kom til Grønland fandt han overalt langs
vestkysten spor efter Skrælingene, men hvor meget han traf sammen med
disse selv får vi ikke vite. Det sandsynlige er at urfolket trak bort
fra de strøk av kysten, Østerbygden og Vesterbygden, hvor de
stridbare og voldsomme Nordboer slog sig ned; mens de blev boende
i “ubygdene” nordenfor. Historia Norwegiæ (foruten beretningen
om reisene nord fra Nordrsetur i 1266 og 1267) viser at Nordboene
traf sammen med dem der, men taler også straks om kamp. I sidste
retning peker også den sagnagtige fortælling om Torgils
Orrabeins-fostre (s. 349), og sagnet i Eirik Raude’s saga om at Grønlændingene
i Markland stjal Skrælingebarn. Endvidere fortællingene hos
Clau-dius Clavus og Olaus Magnus, om skindbåter og Eskimoer
(Pygmæer) som var tat på havet. Det tyder på at Nordboene i den
tidlige tid har set på Skrælingene som lovlig bytte, hvor de traf dem.
Leilighetsvis kan vel disse ha sat sig til motverge eller gjort
gjen-gjæld, som de Islandske Annalers meddelelse om “herjingen” i 1379
kan tyde på; men som oftest har de sikkert rømt unda, som det helst
er deres natur. Selv har jeg på Grønlands østkyst hat erfaring for
hvordan Eskimoene rømmer over hals og hode fra sine bopladser,
når fremmede uventet nærmer sig, det har også været andre
reisendes almindelige erfaring i ældre og nyere tid. Det er ikke
sandsynlig at de gamle Nordboer, når de kom til en slik pludselig
forlatt boplads, hadde betænkeligheter ved at ta hvad de hadde bruk
for; hvis da ikke overtroisk frygt for disse hedenske “troll” skulde
ha avholdt dem fra det. Det er derfor naturlig at Skrælingene har
skydd den del av Grønland, hvor Nordboene bodde i stort antal.
Men hvor de traf sammen, kan det vel også stundom ha opståt
venskabelig forbindelse mellem Eskimo og Europæer dengang, som
det er hændt siden; så store umennesker at dette var umulig, var
vel heller ikke hin tids Nordboer; og efterhånden som tiden gik, er,
som i næste kapitel vil bli omtalt, forholdet dem imellem
sandsynligvis blit ganske forandret, særlig så snart tilførselen utenfra
ophørte, og Nordboene blev henvist til helt at leve av landets
frembringelser; de hadde da meget at lære av den i disse omgivelser
overlegne Eskimo-kultur.
I tidens løp har Eskimoene i Nord-Grønland vokset i antal, dels
ved formering — som kan ha været jevn der, hvor det var sikker
fangst meste delen av året, uten hungersnød og uten herjende
farsotter — dels kanske også ved en ny langsom indvandring nordfra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
