Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om
eskimoisk overfald
1379.
Bjørn
Jor-salafarer’s
beretning
1385—87.
skrevet, var den opfatning at Vesterbygden var ødelagt ved
Skræ-lingenes angrep. Men noget slikt står det jo egentlig ikke i
beretningen (jfr. foran s. 370 anm.); og den muligens samtidige meddelelse
(fra 1342?) som tidligere er nævnt (s. 364) viser at på Island var
det, ialfald i det 17. årh., den motsatte opfatning, hvis en da ikke
vil forklare denne meddelelse som opståt ved en misforståelse av
Lyschander.
Om 1379 har den såkaldte Gottskalks Annåll (fra sidste halvdel
av det 16. årh) en meddelelse som ikke kan ansees sikker da den
ikke findes i de andre islandske annaler, men som kan være tat
fra ældre kilder. Den lyder [G. STORM’s utg. av Islandske Annaler
1888, s. 364]:
“Skrælingar herivdv a Grænlendinga og drapv af Peim XVIIJ menn og toku
‘IJ sueina og Prælkudu." (“Skrælingene herjet på Grønlændingene, og dræpte 18
‘mand av dem og tok 2 gutter og gjorde til træler.”)
Det er mulig at dette kan ha noget historisk til grund, og det
gjælder vel da et eller andet sammenstøt eller overfald, kanske på
sjøen, hvor Eskimoene har været overlegne, og Grønlændingene har
bukket under, hvilket sidste er grunden til at vi har fåt høre noget
om det, i motsat fald var det vel ikke blit fortalt. At Eskimoene
tok to gutter kan tænkes hvis de var ganske unge, så de kunde
opdras til fangere, det kunde da bli økning av samfundets kapital.
Det er ikke urimelig at rygter om et og andet sammenstøt som
dette, kan ha bidrat til forestillingene i Norge om Skrælingenes
farlighet1, samtidig med at der også har været forestillinger om
hvordan de flygtet for Europæerne, som kommer frem i omtalen
av Pygmæene (jfr. brevet til paven omkr. 1450, og Walkendorf, foran
s. 353]. Om det nævnte sammenstøt fandt sted i Vesterbygden eller
i Østerbygden (eller kanske i Nordrsetur?) vet vi ikke. Skal vi fæste
nogen lit til Ivar Bårdsson’s beskrivelse må vi tro at Vesterbygden
og dens skjæbne var lite kjendt på den tid. Men at det senere også
i Østerbygden kan ha været et venskapelig forhold mellem
Grøn-lændinger og Eskimoer synes at fremgå av beretningen om den
vidfarende Islænding Bjørn Einarsson Jorsalafarer’s ophold i
Grønland fra 1385 til 1387. Han kom, på reise til Island i 1385, i
havsnød, og blev fordrevet til Østerbygden med fire skibe, som alle kom
1 Forestillinger om Skrælingene som farlige motstandere eller angripere finder vi
hos Michel Beheim i 1450 [Vangensten, 1908, s. 18], Paulus Jovius i 1534, Jacob
Ziegler i 1532, Olaus Magnus i 1555, o. fl. Men det er åbenbart at disse
forestillinger for en væsentlig del skyldes sagn og overtro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
