Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
velbeholdne til Island i 1387l. Det synes som at det store mandskap
har hat vanskeligheter for mat, men Bjørn skulde ha fåt
Eiriks-fjords syssel overdrat mens han var der(?), og fik som gavetold 130
par saueboger(P). Det fortælles også en fabel om at da han kom
dit og gik til sjøen for at lete efter fangst, kom han til at se på en
tvekamp mellem en isbjørn og en hvalross, “som jamt slåss når de
‘møtes1 2, og han nedla dem siden begge.”
“Dernæst fik Bjørn bonde det til underhold for sine folk, at det kom en av de
‘største rørhvaler drivende iland, med merkeskud [d. e. merket harpun] tilhørende
‘Olav Isafjording på Island, og tilsidst var det også av betydning, at han hjalp to troll
‘[d. e. Eskimoer], unge søskend, fra et floskjær [d. e. som står under vand ved flo].
‘De svor ham troskapsed, og det skortet ham ikke på fangst fra den tid; for de dugde
‘til alskens veideskap, hvad han så vilde ha eller trængte. Det syntes trollpiken var
‘mest grumt, når husfruen Solveig tillot hende at bære og leke sig med den gut som
‘husfruen da nylig hadde født. Hun vilde også ha skaut lik husfruen, men laget
‘sig det av hvaltarmer. De dræpte sig selv, og kastet sig i sjøen fra bergene efter
‘skibene, da de ikke fik seile med bonden Bjørn, sin elskede husbond, til Island.”
Bjørn Einarsson’s reiseskildring er fuld av eventyrligheter, og
er alt andet end pålitlig; men hans og de fire skibes ophold på
Grønland er sikkert historisk; og skildringen av de to Eskimo-søskend,
har flere træk, som er så typisk eskimoiske, — som pikens
barne-kjærhet, at hun laget skaut av hvaltarmer, liksom den overlegne
fangedygtighet, — at de viser med sikkerhet, at det på den tid har
været samkvem med Eskimoene i Østerbygden.
Av et opbevart kongelig dokument fra 1389 fremgår det, at da
Bjørn og hans fæller kom fra Island til Bergen i 1388, blev de sat
under tiltale for ulovlig handel på Grønland, hvilket var kongelig
monopol; men de blev frikjendt, fordi de var drevet dit i stor nød
og var blit tvunget til at handle for at få mat [Gr. h. M. III, ss. 139 f.].
Et aktstykke, som har været tillagt meget værd, er et opbevart
pave-brev fra Nicolaus V, fra 1448, til Islands to biskoper. Det heter
der om Grønland bl. a. [Grønl. hist. Mind. III, s. 170]:
Pave-brev
fra 1448 om
eskimoisk
overfald.
“Fra hedningenes tilgrænsende kyster kom for tredve år siden barbarerne med
‘en flåte, angrep de der [i Grønland] boende folk ved et grusomt indfald, og ødela
så-‘ledes fædrelandet og de hellige bygninger med ild og sværd, at på øen [Grønland]
‘bare ni sognekirker blev tilbake, som sies at være længst borteliggende, til hvilke de
‘ikke kunde komme for bratte fjeld. De ynkværdige indbyggere av begge kjøn, især
‘dem som de anså for sterke og skikket til at påta sig bestandige trældomsbyrder, som
‘vel passende for deres tyranni, førte de som fanger til sit eget land. Men fordi, som
1 Jfr. Islandske Annaler ved Storm [1888], ss. 365 f., 414 f.; Grønl. hist. Mind. III,
ss. 135 ff., 436 ff.
2 Efter min erfaring undgår bjørnen hvalrossen, og jeg har aldrig set tegn til at
de nogensinde skulde slåss på land eller på isen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
