Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘den samme klage1 tilføier, i tidens løp de fleste er kommet tilbake fra det førnævnte
‘fangenskap til sine egne hjem, og har hist og her utbedret sine boligers ruiner4
‘længes de efter at oprette og utvide gudstjenesten igjen, så vidt mulig . . Derefter
følger en længere omtale av deres religiøse nød, og hvad der kunde gjøres for at
av-hjælpe den, uten at det skulde koste den rike pavestol noget.
Da barbarerne her utvilsomt må mene Eskimoene, har man
anset det for en historisk kjendsgjerning at disse omkring 1418 gjorde
et ødelæggende angrep på Østerbygden, og dette dokument er
derved blit en vigtig støtte for den almindelige opfatning, at de
grønlandske bygder er bukket under for en eskimoisk utryddelseskrig.
Men selve brevet viser en så iøinefaldende uvidenhet om grønlandske,
og særlig eskimoiske forhold, at det ikke kan hænge rigtig sammen
med den klage, hvorpå det er bygget. Det er allerede i og for sig
urimelig at de fredelige og ukrigerske Eskimoer, som ingen øvelse
kan ha hat i krigsførsel, da de tidligere ingen har hat at slåss med,
uten hvalross og bjørn, skulde ha kommet med en “flåte” og gjort
et organisert angrep i store masser, og ødelagt folk og hus og
kirker i Østerbygden. Selv om de ved mishandling fra
Grønlæn-dingenes side kunde egges til motstand eller endog hevn, kanske
også kunde ha hat lyst på deres jernredskap, så er det en
umulighet at de har organisert sig til felttog. Men dertil kommer at de
skulde ha bortført indbyggere av begge kjøn for at bruke dem til
træler; til hvad arbeide? til fangst var de selv overlegne, til at berede
skind og mat var deres kvinder overlegne; og andet arbeide hadde
de ikke. For en grønlandsk Eskimo vilde det være en fuldstændig
absurd tanke at føde på unødige træler, og den røber selv sit helt
europæiske utspring. At det efter angrepet bare var ni sognekirker
igjen, røber også uvidenhet; som av STORM fremholdt, var det
aldrig, selv i bygdens velmagtstid, mer end tolv, og omkring 1418
har det sikkert ikke været ni i alt. Hertil kommer, at brevet ikke
er rettet til Islands to virkelig fungerende biskopper, men til de to
bedragere, tyskeren Marcellus, og hans fælle Mathæus, som ved
falske foregivender hadde lokket pave Nicolaus V til at vie sig til
islandske biskopper [jfr. G. STORM, 1892, s. 399]. Det sandsynlige er,
at de to bedragere selv har forfattet den grønlandske klage, som
var årsak til pavebrevet, og som altså først nådde paven 30 år efter
det angivelige overfald; hensigten har vel været at opnå flere
fordele. Den pavelige skrivelse fra 1448 må derfor helt slettes som
historisk dokument for så vidt dens meddelelser om Grønland angår.
1 En klage tidligere sendt paven, men som var falsk, som senere skal vises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
