Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
land. “De seilte ut fra Norge, og eslet sig til Island. De blev der
‘[på Grønland] i 4 vintre” [jfr. Isl. Annaler ved STORM, 1888, s. 288].
Under dette ophold blev året efter [1407]
“en mand på Grønland, som het Kolgrim, brændt for den gjerning at han lå
‘med Torgrim Solvason’s kone, som var datter av en meget anset lagmand på Island.
‘Denne mand fik hendes vilje ved svarte kunst; han blev derpå brændt efter dom;
‘kvinden var heller aldrig siden ved fuld forstand, og døde litt senere."
I 1408 giftet den ene av Islændingene sig på Grønland, hvilket
har interesse derved at flere dokumenter, som bevidner egteskapet,
er opbevart. I 1410 “seilte Torstein Helmingsson og Torgrim
Sol-‘vason, og Snorre Torvason, og deres øvrige skibsfolk til Norge”.
Om det var i deres eget skib, vet vi ikke; men da de seilte til
Norge og ikke til Island, er det vel helst rimelig at deres skib
har været ødelagt, og at de har måttet vente de fire år på
skibs-leiligheten til Norge. I 14111 forliste en liten skute på kysten av
Island; med den kom Snorre Torvason fra Norge. Hans kone,
Gudrun, var under hans lange fravær blit gift med en anden mand
i 1410. Hun “red nu i møte med ham. Han tok venlig imot hende.”
“Snorre tok sin kone til sig på ny, men de levde bare en liten stund
‘sammen før han døde, og hun giftet sig da igjen med Gisle” [den
anden mand].
Dette er den sidste sikre meddelelse vi har om nogen reise til
Grønlands gamle bygder. Efter den tid stanser alle efterretninger.
Som Holberg sier [Danm. Hist. I, 531], fik efter dronning Margreta’s
tid de efterfølgende konger så meget at bestille, at de ikke kunde
få tid til at tænke på det gamle Grønland1 2.
I 1431 klaget kong Erik av Pomern til den engelske konge Handelen
Henrik VI over den ulovlige handel som de engelske hadde drevet På NorSes
i de sidste 20 år (altså siden 1411) på “Norgis Lande og Insler”: Is-
skatlande-land, Grønland, Færøene, Shetland, Orknøene, Helgeland, og
Finmarken, og over de voldsomheter og røverske indfald med rov,
brand, og ild de i denne tid hadde tillatt sig, hvorved de hadde
borttat mange skibe med fisk og andet gods, og mange folk var
omkommet3. Allerede 1413 hadde kong Erik’s gesandt for den
1 Efter en anden kilde skulde det først ha været i 1413. Ialfald ser det ut til
at en tok sig god tid på reiser dengang.
2 Som bevis på, hvordan forholdene var, kan nævnes at det i Islandske Annaler
[Storm, 1888, s. 290] for 1412 heter: “kom ingen tidender fra Norge til Island.
Dron-‘ningen, fru Margreta, døde . . .” Når forbindelsen selv med Island var så hensygnet
da er det forståelig at den helt ophørte med Grønland.
8 Grønl. hist. Mind. III, ss. 160 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
