Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mulighet
for fart på
Grønland i
15. årh. ?
engelske konge Henrik V, gjort kraftig indsigelse mot al fremmed og
uprivilegert handel på disse lande. Julekvelden 1432 blev en traktat
indgåt mellem de to konger; ved den forpligtet Henrik VI sig til at
erstatte al skade som de engelske hadde tilføiet kong Erik’s
undersåtter i de nævnte lande, og alle de folk som i de 20 år var blit
bortført med vold, skulde ved den engelske konges foranstaltning,
hvor de end måtte tindes i hans lande, få betaling for sin tjeneste,
og frit vende tilbake til sine hjemsteder. Endvidere blev det gamle
forbud mot handel i de norske skatlande fornyet. Det samme
forbud blev fornyet og indskjerpet fra de engelskes side av Henrik VI,
i 1444, og ved en ny traktat mellem ham og Christiern I, sluttet i
Kjøbenhavn den 17. juli 1449; men den skulde da bare gjælde til
Mikkelsdag 1451. Efter den tid synes de engelske kjøpmænd, som
vel for en del var Nordmænd bosat i Bristol, at ha revet næsten
hele den islandske handel til sig, og för ofte voldsomt frem der
oppe. Men i 1490 blev denne handel helt frigit på visse betingelser.
Disse underhandlinger gir os et indblik i, hvordan forholdene
var i de nordiske farvand på den tid. Samtidig var det
vanskeligheter med Hanseaterne, som søkte at rive al handel til sig.
Blandt disse såkaldte norske skatlande var Grønland, som også
nævnes i klagen av 1431; men om det vil si at de engelske utstrakte
sine handelstog, som ofte gik over til røvertog, også dit, vet vi ikke;
det er ialfald ikke utelukket, om end selvfølgelig farten på Island
med dets rike fiskerier var meget vigtigere. Vi vet at denne særlig
blev drevet fra Bristol, hvor som nævnt mange Nordmænd var bosat.
De meddelelser om Grønland som indeholdes i pavebrevet av
1448 var, som vi har set, falske. Synderlig mer vegt kan vel heller
ikke tillægges fortællingen, i Peyrere’s ‘Relation du Groenland’
(Paris 1647), om at Oluf Worm i Kjøbenhavn hadde, i et gammelt
dansk håndskrift, fundet omtalt at det omkring 1484 skulde ha været
mer end førti erfarne mænd i live i Bergen, som pieide at fare på
Grønland hvert år, og føre hjem kostelige varer; men da de ikke vilde
sælge varene til Hanseaterne, hevnet disse sig ved at indby dem til
et kveldslag, og dræpte dem alle om natten. Dette skulde da være
slutten på Grønlands-farten, som siden måtte høre op fordi ingen
mere kjendte kosen dit [jfr. Grønl. hist. Mind. III, ss. 471 f.j.
Historien som den her lyder, er i flere henseender usandsynlig; men selv
om de mer end 40 mand og den årlige fart er overdrevet, er det
andre tegn på, at det omkring denne tid kan ha været en eller anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
