Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbindelse med Grønland eller landene i vest, som senere skal bli
omtalt. Det kongelige monopol på handelen med Island hadde
ikke længer kraft, og dette kan også ha gjældt Grønland. Det er
da tænkelig at kjøpmænd har reist dit; og hvis de har gjort gode
forretninger, hadde de al grund til at holde det mest mulig hemmelig,
for at ikke andre skulde gå dem i næringen. Det er derfor
forklarlig, at slike mulige reiser ikke er blit omtalt i de historiske
kilder. Netop dengang var det også urolige tider med en slags
kaperkrig mellem England og Danmark-Norge som først blev sluttet
ved det foreløbige forlik i 1490; det var da mange sjørøvere og kapere
i de nordlige farvand, som vel leilighetsvis kan ha utstrakt sin
virksomhet til det avsidesliggende og ubeskyttede Grønland, hvor de
har kunnet plyndre endnu mer ustraffet end på Island, og de har
kanske øket nedgangen i bygdene der.
Av stor interesse er et brev fra pave Alexander VI1, fra hans Pavebrev
første år, 1492—1493, som er skrevet i anledning av at en Benedik-
land 1492
tiner-munk Mathias hadde søkt paven om at bli valgt til bisp i
Grønland, og erklært sig villig til personlig at gå dit som missionær
for at omvende de frafaldne. Der heter det, i oversættelse:
“Som vi har erfaret er kirken i Gade [d. e. Gardar] beliggende ved verdens ende
‘i landet Grönland hvor menneskene av mangel på brød. vin og olje, lever av tørfisk
‘og melk; og derfor, samt formedelst den ytterst sjeldne skibsfart som har pieid at
‘finde sted til nævnte land, hvorfor vandenes voldsomme isfrysning angis som grund,
‘tror man at ikke noget skib siden otti år tilbake har landet der; og hvis den slags
‘sjøreiser skulde finde sted, så mener man at de i hvert fald alene kan finde sted i
‘august månet når de samme iser opløser sig; og desformedelst heter det at ved denne
‘kirke sådan i en otte år eller deromkring ingen bisp eller prest har bodd der, Derfor
‘og fordi der ikke er katolske prester, hænder det at de fleste menighetslemmer, som
‘før var katoliker, har (o, hvilken sorg!) fornægtet det ved disse modtagne hellige
dåps-‘sakrament; og at indbyggere i dette land ikke har andet til minde om den kristne
‘religion end en corporale [alterduk] som vises frem en gang om året, og hvorover
‘Kristi legeme blev konsekreret for hundred år siden av den sidste prest som var der.”
Av denne grund “for at skaffe dem en skikket hyrde” hadde pave Alexander’s
for-gjænger, Innocens VIII, utnævnt Benediktiner-munken Mathias til bisp i Gade [Gardar]
og han “gjorde sig med stor gudelig nidkjærhet rede til at føre fornegternes og de
‘fravegnes sind tilbake til den evige frelses vei og utrydde hin slags vildfarelser.” o. s.v.
Derefter følger formaninger til curien, kanselistene og alle geistlige skriverkarle at
de under bands straf skal la samme Mathias, på grund av hans fattigdom, slippe for
alle avgifter og sportler forbundet med utnævnelsen og brevveksling o. s. v.
Brevets meddelelser stemmer merkelig godt med, hvad andre
historiske kilder antyder. I 1410, altså 82 år før brevet, kom det
1 Se G. Storm, 1892, ss. 399—401. Brevet er for nogen år siden fundet i det
pavelige arkiv, av en prest fra Dalmatien, dr. Jelic. Jfr. også Jos. Fischer, 1902, s. 49,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
