Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De frisiske
adelsmænds [-nordpolsfærd.-]
{+nordpols-
færd.+}
DE FRISISKE ADELSMÆNDS NORDPOLSFÆRD OG KONG
HARALD’S REISE TIL HAVSVELGET
Endnu blandt reiser mot nord i middelalderen må her nævnes
Harald Hårdråde’s færd1 og de frisiske adelsmænds reise, som Adam
av Bremen fortæller om i de tidligere (ss. 152 ff.) gjengitte skildringer.
At den sidste færd må være digt, og ikke kan indeholde meget av
historisk værd er indlysende (jfr. s. 153). Hele skildringen av
hav-svelget eller malstrømmen er tat fra Paulus Warnefridi (hvilket vil
sees ved at sammenligne skildringene ss. 121 og 152), Kykloperne av
vidunderlig høide, og likeledes guldskattene som de vogter, stammer
oprindelig fra den klassiske literatur, skjønt Adam kan ha tat dem
fra ældre middelalderske forfattere, og nordiske forestillinger om
jotner nord i Jotunheimen kan ha hjulpet til at stedbinde* i 2. Det
store mørke, det stivnede hav, khaos og avgrundenes svelg ved
verdens eller havets ytterste grænse er altsammen klassiske
forestillinger, og selve skildringen av sjøreisens farer, av mørket, som
neppe kunde gjennemtrænges med øinene, o. s. v., er netop som vi
finder dem i den klassiske literatur og har på mange punkter stor
likhet f. eks. med Albinovanus Pedo’s digt (se ovenfor s. 64). Det
er jo mulig at det kan ligge så megen historisk kjerne til grund som
at nogen frisiske adelsmænd har gjort en reise til Orknøene eller
kanske til Island, men selv dette er tvilsomt, og resten er altså
påvislig tildigtet. Ikke desto mindre påstår magister Adam, at
selveste erkebisp Adalbert har fortalt ham alt dette, og at det hændte
i dennes forgjænger erkebisp Alebrand’s dage, som hadde historien
fra de reisendes egne læber; disse kom jo nemlig tilbake til Bremen,
og bragte der den hellige Krist og sin helgen “Willehad” takoffer
for sin redning. En kunde tænke sig at disse adelsmænd selv hadde
digtet ihop historien, og fortalt den til erkebispen3; men det synes
ikke rimelig, at de har kjendt Paulus Warnefridi’s skildring av
malstrømmen, og Kykloperne med guldskatter i nord synes også en
1 Jfr. derom G. Storm, 1890, ss. 340 ff.; A. A. Bjørnbo, 1909. ss. 234ff.
* Saxo har også forestillingen om halwåkne eller halvdøde (semineces) kjæmper
i underverdenen i nord som vogtere av skatter (jfr. Gorms’s og Torkel’s reise). Moltke
Moe mener de kan stamme fra gamle forestillinger om risene, som de onde døde, som
vogter skatter.
8 Kohl [1869, ss. 11 ff.] formoder, at de kan ha drevet sjørøveri, og har ved en
slik historie villet forklare bispen, hvordan de var kommet til det hjemførte bytte, og
hadde mistet sine kammerater, som kan være dræpt i kamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
