Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har fortalt om noget slikt, som så er blit smykket ut av magister
Adam. Da det var nylig reisen skulde ha foregåt, må det være
Harald Hårdråde som menes at ha gjort den, ellers kunde en jo tænke
på Harald Gråfeld’s navnkundige reise til Bjarmeland1. Hvad målet
kan ha været, og i hvad retning færden er gåt, vet vi ikke. Da
Adam sier det var for at utforske “det nordlige oceans bredde”
(latitudinem septentrionalis occeani) må en tro at den efter hans
mening gik fra Norge mot nord eller nordvest over havet ut mot
dettes ytterste grænse, idet han efter den tids karter og forestillinger
tænkte sig oceanet omgivende jordskiven som et bånd (se ovenfor s.
155), og dette kan han da ha seilt over for at undersøke utstrækningen a.
Men det er godt mulig, som P. A. Munch [1852, II, ss. 269 tf.]
antydet, at magister Adam kan ha hørt noget om en reise Harald har
foretat nordover, hvorunder han er blit utsat for en eller anden fare
i Saltstrømmen eller Moskenstrømmen3; eller om det har været en
1 Utelukket er det ikke at det er denne norske konge Harald’s reise som Adam
har hørt om av Danene; han kunde i tilfælde let tænkes at ha tat feil og forbundet
den med den kong Harald som da levde, hvem han også tillægger en Østersjø-færd;
det er jo almindelig at mange slike træk fra forskjellige personer samler sig om en.
Den omstændighet at Harald her nævnes uten noget ukvemsord, som Adam ellers
pleier at ledsage ham med hvor han omtaler ham, er kanske, som tidligere (s. 152,
anm. 2) nævnt, av mindre betydning. Harald Gråfeld færdedes meget i Danmark, og
frasagn om hans Bjarmelands-færd kan nok ha holdt sig der, liksom på Island. Hvis
det er denne Adam’s ord går tilbake til, vilde det også forklare de islandske kilders
påfaldende taushet om Harald Hårdråde’s formodede Ishavs-færd.
5 Professor Yngvar Nielsen [1904, 1905] mener at Adam’s beskrivelse ikke lar
sig forklare på anden måte, end som gjældende et sjøtog mot vest, og nærmest et
Vinlandstog. Den islandske historiker Tormodus Torfæus opfattet den også på samme
vis for 200 år siden. Y. Nielsen mener endog at kunne peke på
Newfoundlands-banken med dens “af Strømmen opstaaede Brændinger” (?) som et sandsynlig sted
hvor kong Harald vendte om for at undgå avgrundens svelg. Jeg skal ikke her gå
nærmere ind på den urimelighet at en så dristig kar som Harald, som altså skulde
ha seilt over Atlanterhavet for at søke Vinland, lar sig skræmme av strømsjø (som han
kjendte værre hjemmefra) på Newfoundlands-banken, så han tror at han er nær
hav-svelget (Ginnungagap), og derfor tar på den lange reise hjem igjen med uforrettet
sak, og uten at nå land, og uten at få nye forsyninger, bl. a. av ferskvand (??). Jeg
ser ikke andet end at alt dette er ren gjetning uten noget holdbart grundlag og langt
hinsides al rimelig mulighets grænser. Men, som dr. A. A. Bjørnbo [1909, ss. 121,
234 ff ] klart har vist, lar desuten hele denne opfatning sig umulig opretholde, når en
bl. a. tar hensyn til den tids almindelige kartografiske fremstilling og hele
verdensopfatning, som tydelig Adam av Bremen også har været bundet av, og særlig er det
utelukket at det av hans ord skulde kunne sluttes at Harald’s færd var gåt netop
mot vest.
8 Allerede Suhm (Historie af Danmark, 1790) mente at avgrundens svelg var
malstrømmen ved Mosken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
