Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjarmelands-reise (Harald Gråfeld’s?) han har hørt om, da kan det
også være den i sagaene oftere omtalte strøm ved Sviatoi Nos eller
Straumneskinn, som Adam har gjort til havsvelget.
NORDMÆNDENES SJØFANGST OG FANGSTFÆRDER
I ISHAVET
Nord-
Nordmændenes færdighet i fiske- og sjøfangst var selvfølgelig
av væsentlig betydning for deres utvikling av sjømandskap og evne
til at reise og livnære sig langs ukjendte og ubygde kyster.
Kongespeilets nøie kjendskap til de mange sæl- og hvalslag, som vi ikke
møter sidestykke til tidligere i verdensliteraturen, viser hvor vigtig
fangsten av disse dyr må ha været; for ellers hadde ikke folk agtet
så på dem1. Når det under omtalen av de større hvaler gjøres
forskjel på dem som er sky og holder sig unda veidemændene, og
dem som er spakere og lettere at komme på hold, og når den
længste av alle (reyör) nævnes som særlig spak og let at fange, så
kan vi alene opfatte dette som at det blev drevet fangst på den
også i åpen sjø1 2.
Kong Alfred’s gjengivelse av Ottar s fortælling (jfr. foran, ss.
137 ff.) synes at vise at fangst av de store hvaler blev drevet i
Norge i det 9. årh., og vel længe før den tid, mens kongen ikke
1 En eiendommelighet ved Kongespeilets fremstilling er at hvaler, sæler og
hvalross omtales bare i Islands- og Grønlandshavet, og ikke ved Norge, skjønt den norske
forfatter utvilsomt må ha hørt om de fleste av dem i sit hjemland. Det er på lignende
vis som at nordlyset omtales bare som noget eiendommelig for Grønland. Av de seks
sælarter som nævnes, må den ene (örknselr) være gråsælen eller erkn (Halichoerus
grupus) som er almindelig på kysten av Norge nordenfjelds, men som ikke holder
til på Grønland.
2 Efter at min tidligere omtale av Nordmændenes hvalfangst (s. 138) var trykt
har jeg fundet at Peder Claussøn Friis’s der gjengitte skildring av hvalfangst har
træk fælles med lignende skildringer hos Albertus Magnus [De annimalibus, 1. XXIV,
651] og hos Vincens av Beauvais [Speculum universale, I, 1272]. Hos alle tre forfattere
velter hvalen sig på bunden, eller gnier sig mot den, og trykker derved spydet
længere ind; men hos den første gjør den det for at “Schudet schulle gaa af hannom”,
mens hos Albertus er det fordi det kommer saltvand i såret, og hos Vincentius
trænger saltvandet ind og dræper den sårede. Peder Claussøn’s meddelelse om denne
hvalfangst må følgelig delvis være hentet fra ældre literære kilder, og kan ikke brukes
som sikkert bevis paa en norsk fangstmåte forskjellig fra den almindelige med harpun
og line. Men han omtaler samme steds andre hvaler, som de kunde “oc med Baade
‘forfølge oc driffue dennom ind i Viger oc smaa Fiorder, oc dræbe dennem der med
‘Handschud eiler Bueschud”. Dette er åbenbart samme vis som fremdeles brukes på
Bergens-kanten og hvor pilene er forgiftet (jfr. s. 138).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
