Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saxo’s
Bortre Bjarme-land.
Opdagelsen
avSvalbarö.
Saxo Grammaticus har i sin danske historie, fra begyndelsen
av det 13. århundrede, også sagnfortællinger om færder til
Bjarmeland. Bl. a. kom eventyr-kongen Gorm og Torkel Adelfar på en
sagnfærd mot nord og øst først til Hålogaland, så til Hitre
Bjarme-land, som hadde bratte kyster og meget fæ, og derefter til et land
med bestandig kulde og svær sne, uten sommervarme, rikt på
uvei-somme skoger, hadde ingen markens frugter, var fuldt av
andensteds ukjendte dyr, og mange elver fosset gjennem klippefyldte leier.
Det land var Bortre Bjarmeland\ Når skogene undtas kan den
sidste skildring passe bedre på Novaja Semlja end på Kolahalvøen;
men det er høist usikkert om noget virkelig kjendskap til disse
strøk ligger til grund for Saxo’s sagnfortællinger, som lar de reisende
bl. a. komme til dødselven og til de dødes land. Betegnelsen Bortre
Bjarmeland kan allikevel tyde på at et land har været kjendt
hinsides det almindelig omtalte Bjarmeland.
I de gamle eventyrsagaer fortælles det oftere om “det Hinsidige
Bjarmeland’’ som lå nord eller nordøst for det virkelige
Bjarmeland, og hvor der var et jettestort folk med umådelige rigdomme.
Dette fabelland kan vistnok helt være sagn, kanske oprindelig fra de
gammelgræske myter; men vel kan det også være kjendskapet til
Novaja Semlja som har hat indflydelse på sagndannelsen derom.
Hvorom alting er, så kan vi være sikker på at de norske
fangst-mænds færder i hine tider strakte sig ind i det østlige Ishav langt
forbi grænsene for Ottar’s reise, og langt længere end hvad sagaenes
tilfældige meddelelser om mer eller mindre krigerske tog, av
høvdinger, til Hvite-havet bærer vidnesbyrd om.
En opbevart meddelelse om år 1194 viser bedre end noget andet
at Nordmændene sandsynligvis har gjort utstrakte reiser i Ishavet,
og det er bare rent tilfældig at det er blit omtalt. I de “Islandske
Annaler” (i seks forskjellige håndskrifter av dem) heter det kort og
godt om året 1194: “Svalbarös fundr” eller (iSvalbaröi fundinn”;
mer får vi ikke høre om denne hændelse; kortere er vel ingen stor
geografisk opdagelse omtalt i literaturen. Svalbaröi betyr den kolde
brem eller side, og må her mene den kolde kyst. I indledningen
til Landnåmabök står det om dette land:
“Fra Reykjanes på sydsiden av Island er 5 [i Hauk’s Landnåma står 3] døgrs
‘hav [d. e. seilas[ til Jolldulaup på Irland i syd, men fra Langanes på nordsiden av 1
1 Saxo, VIII, 287 f.; utgivet ved H. Jantzen, 1900, ss. 447 ff.; ved P. Herrmann,
1901, ss. 385 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
