Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligge på nordsiden av Island istedenfor på nordøstsiden, fra
Reykja-nes seiles det i syd til Irland, istedenfor sydøst, o. s. v.
Himmelretningene er tydeligvis brukt på samme vis som fremdeles er
almindelig i Norge, nord i dalen kan brukes selv om dalen bøier
næsten vestover. Når det i Landnåma (Sturlubok) er fire døgrs hav
fra Snæfellsnes mot vest til Grønland (d. e. Hvarv), da svarer dette
aldeles til den almindelige uttryksmåte jeg har fundet blandt vore
dages ishavsfarere i Danmark-strædet, hvor de aldrig snakker om
andet end at seile øst eller vest langs iskanten, selv om det er i
nordøst og sydvest; vi seiler vestover fra Færder til Kristianssand,
eller også reiser vi sydover fra Kristiania til Kristianssand. “Nord i
Havsbotten” mener følgelig det samme som når vi sier nord i
Finmarken (jfr. Ottar’s retninger s. 131), eller endog nord i Hvitehavet,
og at seile nord til Jan Mayen. Når netop Langanes, Islands
nord-østpynt, nævnes som utgangspunkt skulde en helst tro at Svalbard
tænktes liggende i en nordøstlig retning; rigtignok regnes retningen
til Irland fra Reykjanes og ikke fra sydøstpynten av Island; men
det kan være fordi det var fra vestlandet at det mest seiltes dit.
De avstande som opgis i Landnåma’s nævnte kursforskrifter er
endnu mindre nøiagtige end retningene.. Mellem Stad i Norge og
Islands østkyst skulde det være 7 døgrs seiling, mellem Snæfellsnes
og Hvarv derimot 4 døgr, mellem Reykjanes og Irland 3 eller 5 døgr,
mellem Langanes og Svalbard 4 døgr, og mellem Kollbeins-ey og
Grønlands ubygder 1 døgr. Nu er imidlertid i virkeligheten de
nævnte avstande omtrentlig: mellem Norge og Island 137 sjømil,
mellem Snæfellsnes og Hvarv 173 sjømil, mellem Reykjanes og
Irland 178 sjømil, mellem Langanes og Spitsbergen 210 sjømil (mellem
Langanes og Jan Mayen 72 sjømil), mellem Mevenklint og
Grønlands østkyst 46 sjømil. Det er håbløst at søke noget system i dette;
avstandene mellem Island og Grønland og Island og Irland opgis
til at være meget mindre (4A og 3/i eller 5A) end avstanden mellem
Norge og Island, mens de i virkeligheten er betydelig større. I
Rym-begla’s 4. del [1780, s. 482] opgis et døgrs seiling til to breddegrader,
Snæfellsnes var “4 døgrs hav i vest til Grønland” [d. e. Hvarv]. Men med dette
stemmer ikke at det fra Bergen (eller Hennø) skulde seiles ‘‘rett i vestr” til Hvarv på
Grønland; og enda værre er det at det efter Sturlubok var “7 døgrs seiling i vest fra
‘Stad i Norge til Horn på øst-Island.” Er dette magnetiske kurser måtte en altså anta
en stor østlig misvisning mellem Norge og Island, hvilket rigtignok ikke er utelukket,
men som ikke lar sig forene med en stor vestlig misvisning mellem Reykjanes og
Irland. Det sandsynlige er derfor at det ikke er tænkt på magnetiske kurser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
