Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altså 30 sjømil (eller 24 av den tids mil) men efter de opgivne mål
biir det 20 sjømil på døgr-seilingen mellem Norge og Island, 43
mellem Island og Grønland, og 59 (eller 36) sjømil mellem Island
og Irland. Disse avstandsmål er følgelig altfor usikre til at kunne
brukes for at finde Svalbard. Efter Rymbegla’s mål vilde det være
27* døgr til Jan Mayen, og 7 døgr til Spitsbergen fra Langanes1.
De gamle tænkte sig Havsbotten (eller Trollebotten)1 2 som enden
(botten) av havet nord for Norge og nordøst for Grønland, så langt
en kunde seile nord i Ishavet. Men nord i Havsbotten lå altså efter
Landnåma Svalbard; og vil en forsøke at seile nordefter dit ved
sommertid, enten fra Langanes, nordøstpynten av Island, eller fra
Norge, og søke at holde sig klar av isen, så vil en vanskelig undgå
at komme like til Spitsbergen. Hvis en fulgte iskanten nordover
fra Island i juli, vilde den ufeilbarlig føre dit. En slik seilas vilde
svare til at de fra Snæfellsnes søkte mot vest til iskanten under
Grønland, og så fulgte denne sydvestefter rundt Hvarv. En vil
derimot ikke kunne komme til Grønlands nordlige østkyst uten
at våge sig langt ind gjennem isen, og det er det ikke sandsynlig
at de gamle Nordboer vilde ha gjort medmindre de hadde visst om
at derinde var land, og følgelig fangst at vente (jfr. s. 220). Til Jan
Mayen kunde en vistnok komme; men det er ikke godt tænkelig at
denne lille ø, skulde ha fåt et slikt navn, som alene kan passe for
kysten av et større land. At Svalbard ikke har været Grønlands
nordlige østkyst synes også at kunne sluttes derav at i Hauk’s
Landnåma nævnes denne umiddelbart efterpå under navnet
“ubyg-‘dene på Grønland” 1 døgrs seiling nord for Kolbeins-ey (se foran,
s. 219, 411).
1 Som før nævnt var et døgr et halvdøgn, og et døgrs seiling blir altså en dags
eller en nats seilas. En kunde kanske fristes til at tro at her hvor det gjælder seilas
over åpne havet, og hvor en altså ikke kunde ankre om natten som ved kysten, der
kunde et døgrs seiling mene hele døgnets seilas [jfr. G. Isachsen, 1907]; men bl. a.
av Olav den Helliges saga (i Heimskringla) fremgår det at dette ikke var den
almindelige måte at regne på; det heter nemlig der (kap. 125) at Torarinn Nevjolvsson seilte
på otte døgr fra Møre i Norge til Eyrar i det sydvestlige Island. Torarinn för like til
Altinget og sa der at “han skiltes for fire nætter siden fra kong Olav . . . .” De otte
døgr mener altså fire dagers og fire nætters seilas. Av den ovenfor (s. 411) meddelte
gjengivelse av kursforskriftene i Ivar Bårdsson’s beskrivelse, hvor 4 døgrs hav gjengis
med 2 dagers og 2 nætters seiling o. s. v., fremgår netop det samme.
2 Den kaldtes også stundom Nordbotten (jfr. ss. 202, 231), kanske mest i eventyr.
Denne form av navnet går endnu igjen i et eventyr fra Fyresdal og Eidsborg om
“Riketor Kræmar” [ved H. Ross i Dølen, 1869, VII, No. 23].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
