Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette skind være en gave fra gudfrygtige Grønlændinger liksom kanske også de
eskimoiske skindbåter som Claudius Clavus omtaler (jfr. s. 352). I den norrøre literatur
sættes isbjørner altid i forbindelse med Islændinger eller Grønlændinger, som stundom
bringer dem levende som gaver til konger.
Efter hvad ovenfor er fremholdt må vi altså slutte at fangsten
av hval, sæl, og særlig hvalross har været av stor vigtighet for
Nordmændene i gammel tid, og for den sidstes skyld har de sikkert
gjort utstrakte færder i Ishavet. Det kan da være vanskelig at forstå,
*
hvordan det er gåt til at denne sjøfangst er gåt så tilbake i nyere
tid at vi ikke hører noget om at Nordmændene driver Ishavs-fangst,
mens det er flåter som går på fiske- og hvalrossfangst fra
nordkystene av Rusland i det 16. årh.; og om hvalfangsten i Norge kan
Peder Claussøn Friis uttale (omkr. 1613):
“Wdj gammel Tijd haffuer mand brugt mange Lemper eller Maader i disse Lande
‘[d. e. Norge] thill at fange Hualfische . . men for Mennischens Wduelighed Schyld
‘er kommen aff Brug, saa at dj nu ingen Raad veed at veide Huallen uden hånd
‘driffuer paa Landet till demb.”
Dette synes at vise at Nordmændenes hvalfangst i åpen sjø
virkelig var gåt av bruk, for ellers hadde vel denne forfatter
kjendt til det; derimot har fjordfangsten av hval som blev stængt
med garn holdt sig like til vor tid. Fangst av hvalross (liksom
av sæl) synes at ha foregåt i Finmarken endnu på Peder
Claus-søn’s tid.
Han skildrer dyret og fangsten tildels med lignende sagn som hos Olaus Magnus
og Albertus Magnus (se s. 408), og han omtaler hvalross-repenes store styrke, og bruk
“thill Knebele i Klocher at henge, item till Landtouff oc till andre Toffue, oc till de
‘Schruer paa Bryggen i Bergen, som mand schruer den tørre Bergefisch udj Tønder
‘med, oc till saadan anden Brug, som ingen Thraasser eller Kabbeltouff kand saa
‘veli holde till ” Dette viser at disse rep må ha hat stor anvendelse og det må ha
været en betydelig fangst av hvalross. Efter en befaling av Kristian IV fra Bergenhus
Slot 6. juli 1622, skulde det årlig kjøpes 15 hvalrosshuder til kongens tjeneste1, og
efter K. Leem’s beskrivelse1 ser det ut som at endnu i hans tid (1767) blev hvalross
fanget i Finmarken. Han sier også [1767, s. 302] at “endog Varanger-Fiords
Søe-‘Lapper øvede fordum Hvalfangst, brugende dertil af dem selv opfundne og giorte
‘Redskaber.” Hertil føies i en anmerkning av Gunnerus: “Saadant maa og i vore
‘Tider siges om Finnerne i Schjerv-øen og om en og anden Bonde i Nordland især
‘i Ofoten.”
Men i ingen av disse beretninger findes nogen antydning til at
Nordmændene drog på fangst utenfor landets grænser, slik som
Ottar gjorde i det 9. årh.
Tilbakegang i denne værdifulde fangst kan være kommet ved
flere sammenstøtende omstændigheter. Nogen betydning kan vel
Jfr. K. Leem. 1767, s. 216.
[-Tilbakegangen-]
{+Tilbakegan-
gen+} i
Nordmændenes
sj ø fangst.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0439.html
