Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
autoriteter, da forekommer det mig at overveiende grunde taler for
at det russisk-finske navn for hvalross er av norrøn oprindelse.
Men i så fald biir det også sandsynlig at det er Nordmændene som
var foregangsmændene i hvalross-fangsten langs Ishavets kyster, og
at både de finske folk og Russerne har lært av dem.
Det vil vistnok være vanskelig at finde en naturlig forklaring
på hvordan folkene på Ruslands nordlige kyster fra først av har
utviklet sin Ishavs-fangst med større farkoster, uten at anta at de
har lært den av Nordmændene, og at den således er en fortsættelse
av disses. Det bør også huskes at Kola-halvøen like til ind i
Hvitehavet blev regnet for et norsk skatland (jfr. s. 290), og at navnet
Murmankysten like frem betyr Nordmændenes kyst. Ingen av
folkene på Ruslands nordkyst kan ha været sjøfarende folk fra langt
tilbake, det tyder ikke deres båter og sjøredskap på; og det er
vanskelig at tro at de selvstændig skulde ha kunnet utvikle en
skibsfart på en kyst med så ugunstige forhold; vel nok med små båter,
oprindelig elvebåter1, men ikke med større farkoster; dette må de
helst ha lært av sine nærmeste sjøfarende naboer Nordmændene,
som var overlegne på sjøen.
Omtale av Kanske skyldes det også Nordmændenes forbindelse med Ishavet at det på
Italie-hvite bjør- neren Dalorto’s kompaskart fra 1325 (se næste kap.) og på flere senere karter
medner i Norge, deles at det er hvite bjørner i det nordlige Norge. Sandsynligvis blev isbjørneskind
ført til syden som handelsvare fra Norge, og Nordmændene kan ha fåt skindene dels
ved egen Ishavs-fangst, dels ved handelen med Grønland, og vel også med folkene
på nordkysten av Rusland. Araberen Ibn Sa’id (13. årh.) omtaler hvite bjørner på de
nordlige øer, hvoriblandt de hvite falkers ø [d. e. Island]. “Disse hjørners skind er
‘bløtt, og det føres til de egyptiske lande som gave.” I Geographia Universalis fra
13. årh. (se næste kap.) skildres de hvite bjørner ved Island. I middelalderen var det
i syd-Europa en almindelig forestilling at Grønland og tildels også Island (jfr. Fra
Mauro’s kart) lå nord for Norge, eller blev gjort sammenhængende med det eller
endog til en del av det.
Venetianeren Qverini, som forliste på Røst og reiste sydover gjennem Norge i
1432, nævner at han så et ganske hvitt bjørneskind ved foten av metropolitansætet i
St. Olav’s kirke i Trondhjem1 2. Da Grønland stod under Trondhjems erkebisp kan
1 Prof. Olaf Broch har beskrevet for mig den eiendommelige elvebåt som brukes
vidt og bredt i nord-Rusland, og som åbenbart er en meget gammel båttype. Broch
så på den ved Sukhona-elven, bielv til Dvina. Bunden av båten er en uthulet
træstamme av betragtelig størrelse, som alene kan findes længere ind i landet. Under
opvarmning gis væggene den ønskede form, og til denne uthulede bund fæstes et
bord (bordgang) på hver side, Broch husket ikke enten det blev sydd eller naglet fast.
Båten er således en overgangsform mellem uthulet kano og klinkbygget båt. Denne
båtform kan også ha nådd kysten av Ishavet; men der kan det ikke ha været
trævirke til at bygge den.
2 Jfr. A. Helland, Nordlands Amt, 1908, II, s. 888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
