Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er det som at komme til en anden verden; ikke mindst viser dette
sig i den geografiske viden, hvor forfatterne følger helt andre veier.
Ved sin berøring med den græske åndsverden i orienten,
vedlikeholdt Araberne den græske tradition; de hadde oversættelser til sit
eget sprog av Euklid, Arkhimedes, Aristoteles, det nu tapte verk av
Marinos fra Tyros, o. a., og særlig vigtig for deres geografiske
indsigt var kjendskapet til Ptolemaios’s astronomi og geografi, som var
glemt i Europa, og som der blev først kjendt gjennem Araberne
(jfr. s. 88). De kjendte ogsaa den græske kartkunst. Til denne
deres opdragelse i græsk videnskapelig syn og interesser kom at
de hadde en bedre anledning end noget andet folk til at samle
geografiske kundskaper; ved sine utstrakte erobringer og ved sin
handel nådde de mot øst til Kina — hvor deres kjøpmænd i længere
tid hadde faste kolonier, først i Kanton (i 8. årh.) og senere i 9 årh.,
endog i Khånfu (nær Sjanghai)1 — mot vest til Europas og Afrikas
vestkyster, mot syd til Sudan og Somaliland (endog til
Madagaskar) og mot nord til nord-Rusland. Trods den religiøse fanatisme
som i det 7. århundrede gjorde dem til det uimotståelige
erobrerfolk, så hadde de kultur nok til at mindes at “videnskapens blæk
har større værd end martyrernes blod”, og hos dem blomstret frem
en merkelig rikholdig literatur, med en uoverkommelig
mangfoldighet av verker, fra det 9. århundrede og gjennem hele middelalderen.
Om end Araberne aldrig nådde Grækernes evne til videnskaplig
tænkning, så åbenbarer allikevel denne literatur en åndelig
dannelse som, med Europas mørke middelalder som bakgrund, virker
næsten blendende. De arabiske geografer har særlig sans for at
samle konkrete oplysninger om lande og forhold, og om folkenes
seder og skikker, og deri kan de stå som mønster; derimot er ikke
nøktern kritik deres sterke side, og de har en utpræget sans for det
underfulde; hadde de klassiske forfattere, og endnu mer den
europæiske middelalders lærde, blandet pålitlig kundskap og fabelagtige
sagn mer eller mindre kritikløst sammen, så gjorde Araberne dette
i endnu høiere grad, og vi finder hos dem ofte en sand østerlandsk
pragt i det sagnagtige; vi må således ikke forundres, når vi finder
hvaler to hundred favner lange, og slanger som sluker elefanter
hos samme forfatter (Ibn Khordådhbeh) som sier at jorden er rund
som en sfære, alle legemer er stabile på dens overflate fordi luften
1 Jfr. M. de Goeje i “Livre des Merveilles de l’Inde” ved v. d. Lith og Devic.
Leiden, 1883—86, s. 295.
Arabernes
mange
forbindelser.
Arabernes
geografiske
sans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
