Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘fyrtårnet ligger [d. e. Gibraltarstrædet]. Men jeg tror (dog Allah alene kjender
sandheten), at de kommer gjennem et stræde [kanal] som hænger sammen med Maiotis
‘[Asovske Hav] og Pontos [Sortehavet], og at de er Russere [d. e. Skandinaver], . . .
‘for disse folk er de eneste som seiler på disse have, som hænger sammen med
‘oceanet.”1
Dette er tydeligvis den gamle tro på at Sortehavet gjennem
Maiotis var forbundet med Østersjøen.
Den berømte astronom og matematiker Abu-r-Raihån Muham- Ai-Birdni
MED AL-B1RÖN1 (973—1038, skrev 1030)a, Perser av fødsel, har inter- 1030 e‘ K
esse for os derved at han er den første arabiske forfatter som bruker
navnet Warank a for Skandinav, og omtaler Warangernes Hav eller
Østersjøen.
I sin lærebok i astronomiens elementer sier han at fra “det Omsluttende Hav"
[Grækernes Okeanos], som man aldrig seiler ut paa, men farer langs med stranden
av — “utgår en stor bugt nordenfor Slaverne og strækker sig til nærheten av de
‘muhamedanske Bulgarers land [ved Volga]. Det kjendes under navn av Varangernes
‘Hav (Bahr Warank) og de [Warangerne] er et folk1 * * 4 ved dets kyst. Derpå svinger det
‘bakenfor dem mot øst, og mellem dets kyst og det ytterste av Tyrkernes lande [d. e. i
‘Øst-Asien] er der lande og fjelde ukjendte, øde, ubetrådte.”
Al Biruni har også et meget primitivt kart av verden som en
rund skive i oceanet indskåret av fem havbugter, blandt hvilke
Warangernes Hav er den ene [jfr. Seippel, 1896, pl. I]. Folkene, som
er bakenfor det syvende klimat, altså i de nordligste strøk, er få, sier
/%
han, “som Isu [d. e. Wisu], og Warank, og Jura [Jugrer] og lignende.”5
1 MAgouDi, 1861, ss. 364 f. — 2 Seippel, 1896, ss. 42, 43.
* I de russiske krøniker heter ordet Varjag (piur. varjazi), og Østersjøen heter
Varjaz’skoje More (det Varægiske Hav). Det er samme ord som Varæger, Varanger,
eller Væringer (på græsk Varangoi), for den oprindelig skandinaniske livgarde i
Konstantinopel. Den for sin lærdom kjendte græske prinsesse Anna Komnena (omkr.
1100) nævner “Varangerne fra Thule” som de “øksbærende barbarer.” I et græsk skrift
fra 11. årh., av ukjendt forfatter, sies det om Harald Hårdråde at “han var søn av
‘kongen i Varangia (Bapayy(a).” Ordet er åbenbart av skandinavisk rot; men dets
etymologi kan neppe ansees sikker. Oprindelig bruktes det sandsynligvis av Russerne i
Gardarike om de stammebeslægtede Skandinaver, særlig Svenskene ved Østersjøen.
[jfr. Vilhelm Thomsen, 1882, ss. 93 ff.].
4 Den persiske utgave og as-Sjiråzi tilføier “høitvokset, krigersk.”
5 Den kristne Jøde Assaf Hebraeus’s kosmografi fra det 11. årh. var
sandsynligvis skrevet på arabisk, men kjendes alene fra latinsk og hebraisk oversættelse [jfr.
Ad. Neubauer, i Orient und Occident ved Th. Benfey, II, Göttingen, 1864, ss. 657 ff.].
Han nævner hinsides Scochia [Skotland] landet Norbe [Norge] med et erkebispedømme
og 10 bispedømmer. I disse nordlige lande og særlig i Irland er ingen slanger.
Mange andre lande og øer er hinsides Britannien og landet Norve [Norge], men øen
Tille [Thule] er ytterst, fjernt i det nordlige dyp, og har den længste dag o. s. v. Der er
det stivnede, klæbrige hav. Derefter nævnes også Hebriderne (Budis) hvor indbyggerne
har intet korn, men lever av fisk og melk (jfr. foran, s. 123), og Orcades hvor det bor
nakne folk (gens nuda istedenfor vacant homine, se s. 123).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
