Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibn Ruste
912 e. Kr.
Al-Mas’tidi
før 950 e. Kr.
948 el. 949 e. Kr.) sier om det omsluttende hav (Grækernes Okeanos),
hvori de Britanniske Øer ligger at
“det er umulig at trænge meget langt ind i dette hav, skibene kan ikke der
‘komme længer; ingen kjender dette havs virkelige tilstand.” [Jfr. De Goeje i Ibn
Khordådhbeh, 1889, s. 174].
Abu ‘Ali Ahmad Ibn Ruste, omkr. 912 e. Kr., fortæller om
Russerne (Rus, altså Nordboer, nærmest Svensker) at de bor på en
ø, som er omgit av en sjø, er tre dags-reiser (omkr. 120 kilometer)
lang, og er dækket med skog og myrer, den er usund og til den
grad vaslændt at marken husker når en sætter foten på den. De
kommer på skibe til Slavernes land og angriper dem, o. s. v. De har
hverken fast eiendom, eller byer, eller akrer; deres eneste erhverv
er handel med sobel-, ekkorn- og andre skind, som de sælger til
hvem som vil kjøpe dem. De er høivokste, av skjønt utseende, og
modige, o. s. v.1 Sandsynligvis er vel her sammenblandet
forskjellige meddelelser; forestillingene om det usunde myrlænde har vel
helst forbindelse med det nordlige Rusland; og handelen med
sobelskind passer vel neppe på Svenskene ved Østersjøen2.
Den kjendte historiker, reisende, og geograf Abu’l-Hasan ’ALi
al-Mas’udi (død 956) gjengir i sin bok (alegorisk kaldt “Guldvaskerier
og Diamantminer”) nogen arabiske astronomer som sier:
“at der ved enden av den bebodde verden i nord er en stor sjø av hvilken en
‘del ligger under nordpolen og at der i nærheten av den er en by [eller land] efter
‘hvilken der ikke findes bebodd land, og som kaldes Tulia.” Han omtaler to elver i
Sibirien: “den sorte og den hvite Irtisj; begge er betydelige, og de overgår i længde
‘Tigris og Eufrat; avstanden mellem deres to mundinger er omtrent ti dager. På deres
‘bredder har de tyrkiske stammer Kaimåk og Ghuzz sine leire vinter og sommer.”
Han nævner også at sortrævskind, som er de værdifuldeste av
alle, kommer fra Burtåsernes (et finsk folk i Rusland, Mordviner?)
land, og bare findes i dette og tilgrænsende strøk. Skind av rødræv
og hvitræv omtales samme steds fra, og han fortæller om den
utstrakte pelsverkshandel, hvorved disse skind førtes også til
Frankernes land og Andalusien [d. e. Spanien], og også til Nord-Afrika
“så at mange tror at de kommer fra Andalusien og de strøk som
‘grænser dertil av Frankernes og Slavernes land.”3 Han har også
en meddelelse om at før året 300 efter Hedjra [d. e. 912 e. Kr.] hadde
skibe med tusener av mænd landet i Spanien og herjet.
“Indbyggerne påstod at disse fiender var hedninger, som gjorde indfald hvert to
‘hundred år, og trængte ind i Middelhavet ved et andet stræde end det hvorved kobber-
1 Jfr. V. Thomsen, 1882, s. 34. — £ Om pelsverkshandelen m. m. jfr. foran, ss. 397 f.
8 Seippel, 1896; jfr. Ma^oudi, 1861, ss. 275; 1896, ss. 92 f.; 1861, s. 213.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
