Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qazwini
13. årh.
‘tilovers efter den eller hvad den har lat ligge, Og av dette lever de, eftersom der
‘ikke findes [andre] flyvende væsener der på grund av frostens styrke. Disse bjørnes
‘skind er bløtt, og det føres til de egyptiske lande som gave.* 1’
Han fortæller om kvindeøen og mandeøen som er delt ved et
sund, på 10 mil, som mændene ror over en gang om året og
opholder sig hos sin kvinde 1 månet. Hvis barnet biir gut, opdrager
hun det til det når modenhetsalderen, og sender det da til
mænde-nes ø, pikene biir på kvindeøen.
“Østenfor disse to øer er den store Saqlab-ø [d. e. Slavernes ø, som er Edrisi’s
‘Norwåga], bak hvilken der ikke er noget bebodd i oceanet hverken i øst eller i nord,
‘og dens længde er omtrent 700 mil, og dens vidde på mitten omtrent 330 mil.”
Derefter fortæller han en del om indbyggerne, deriblandt at de fremdeles er hedninger
og tilbeder ilden, og på grund av kuldens strenghet, ikke anser nogen ting for
nyttigere end den. Det er åbenbart igjen den samme feiltagelse som hos Ibn Dihja og
som skyldes betegnelsen Magås (= Mager) for hedning (jfr. s. 436).
Zakarijå Ibn Muhammed al-Qazwini (død 1283) har i sin
kosmografi1 flere meddelelser om norden, hvorav nogen før er
omtalt (ss. 137,146, 397 f.). Om vinteren i nord har han meget overdrevne
forestillinger. Allerede om landet Rum [det Romerske, særlig det
Østromerske Rike, i videre forstand landene i Mellem-Europa]
fortæller han at vinteren der er blit et ordsprog, så at en digter om
den sier:
“Vinteren i Rum er en hjemsøkelse, en straf og plage, i den fortætter luften sig
‘og landet blir forstenet, den gjør ansigtene visne, øinene gråter, næsene render og
‘forandrer farve, den bringer huden til at sprække og dræper mange dyr. Dens jord
‘er som blinkende flasker, og dens luft som stikkende vepser, og dens nat skiller
‘hunden med sin knistring, løven med sit brøl, fuglene med sin kvidren, og vandet
‘med sin rislen, og for den bitende kulde længes folkene efter at komme i Helvetes ild.”
Han fortæller om folkene i Rum [d. e. Germanerne i Mellem-Europa] at “deres
‘ansigtsfarve er for det meste lys på grund av kulden og den nordlige beliggenhet,
‘og deres hår rødt; de har hårdføre legemer, og er for det meste tilbøielige til
munterhet og spøk, hvorfor astronomene henfører dem under planeten Venus’s indflydelse.”
Om kulden i Ifranga [Frankernes land, Vest-Europa] sier han at den
“er ganske frygtelig og luften der er tyk på grund av den overvættes kulde.” *
“Burgån [el. Bergån, da den første vokal er usikker] er et land som ligger langt
‘i nord. Dagen biir der indtil 4 timer kort og natten indtil 20 timer lang, og omvendt
[jfr. Ptolemaios om Thule, s. 90]. Indbyggerne er hedninger [MagåsJ og
avguds-‘dyrkere. De fører krig med Slaverne. De ligner i de fleste ting Frankerne [-[Vesteuropæerne].-] {+[Vest-
europæerne].+} De forstår sig godt på al slags håndverk og sjøskibe.”
Prof. Seippel anser det ikke umulig at her kan foreligge en
forvanskning av arabisk Nurman [= Normannerne] til Burgån, og
det ser for en lægmand sandsynlig ut. Burgån kan ialfald ikke her
1 al-Qazwini, 1848. II, ss. 356, 334, 412.
1 Jacob, 1896, ss. 11 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
