Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ellers hos Araberne være Bulgar [Bulgarerne]; derimot kunde
det være den norske by Bergen. Ialfald synes skildringen at passe
bedst på Nordmændene, hvilket også anvendelsen av Thules
breddegrad hos Ptolemaios (den længste nat på 20 timer) tyder på. At
de skulde være hedninger skyldes atter igjen navnet Magus (jfr.
ovenfor ss. 436, 442).
Qazwini fortæller også1 at:
“Warank er en egn ved randen av det nordlige hav. Fra oceanet i nord går
‘nemlig en bugt i sydlig retning, og den egn som ligger ved randen av denne bugt,
‘og hvorav bugten har navn, kaldes Warank. Den er den ytterste egn mot nord.
‘Kulden er der overvættes stor, og luften tyk, og sneen stadig. [Denne egn] er ikke
‘skikket hverken for planter eller dyr. Sjelden kommer nogen dit, på grund av den
‘sterke kulde og mørket og sneen. Men Allåh vet bedst [hvordan det forholder sig dermed].”
Som før omtalt (s. 435) var Warangernes Hav ellers hos Araberne
utvilsomt Østersjøen; men her kunde en, som også prof. Seippel
fremholder, føle sig fristet til at tro at det er Varanger og
Varanger-ijorden i Finmarken som er ment1 2 *. Mindes kan det også om at
allerede Edrisi kjendte navnet Finmark. Men når Qazwini har så
overdrevne forestillinger om kulden i Rum og i Ifranga, så kunde
han også tiltænkes en slik skildring av strøkene ved Østersjøen8.
At bugten sies at gå fra det nordlige ocean i sydlig retning kan ingen
betydning tillægges, da den slags forestillinger var almindelig.
Mahmöd ibn Mas’ud ASJ-SjlRÅzi (død 1310) har følgende om de Asj-Sjirazt
nordlige strøk4. omkr. noo
‘‘Hvad angår øene, så vit: at i den del [av havet] som går ind i den
nord-vest-‘lige fjerdepart [av jorden] og hænger sammen med det vestlige ocean, er det tre,
’hvorav den største er øen Anglisl [el. Anglisei(-øi), sandsynl. England], og den mindste
1 Seippel, 1896, s. 44.
a Det kunde synes fristende at tro at navnet Varanger har forbindelse med
Warank-, men det kan vanskelig være tilfælde. Statsråd J. Qvigstad meddeler mig
at efter hans opfatning må fjordnavnet være norsk, “og har oprindelig hett * Verjangr
‘(av *Varianger); derav er opståt * Verangr, og ved progressiv assimilation Varangr,
‘jfr. fjordnavnene Salangen (av Selangr), Gratangen (av Grytangr), Lavangen (av
Lov-‘angr) i Tromsø amt. I gamle danske skattemandtal fra tiden før Kalmarkrigen findes
‘Waranger.” Første led måtte da være oldnorsk ver (gen. pi. verja) for “vær”,
“fiske-vær”, og navnet skulde mene “værenes fjord” (angr = fjord). På lappisk heter
Var-anger-fjorden Varjag-vuödna (vuödna — fjord) som “forutsætter en norsk form * Varjang
‘(*Verjang). De lappiske former Varje- og Var ja- er forkortet av Varjag. Distriktet
‘Varanger heter på lappisk Varja (gen. Varjag, stamme Varjag). Norske fjordnavne
‘på -angr overføres til lappisk med endelsen -ag, kun i nyere låneord findes endelsen
’•aijgga eller -ayggo som i Pors-aygga.” O. Rygh mente at første led i Varanger måtte
være det samme som i Vardø, oldn. Vargey; men det tør være mer tvilsomt.
9 Jfr. også Jordanes’s skildring av den sterke kulde i Østersjøen (s. 101).
4 Seippel, 1896, ss. 142, 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
