Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid hvor det gjælder menneskehetens fremskridt, stikker ortodoksien
og de religiøse fordomme sit hode frem. Sikkert er det at bruken
av kompasnålen må ha været kjendt i Middelhavet i begyndelsen
av det 13. årh., og sandsynligvis allerede i det 12. Det har været
påståt at kompasset skulde ha været kjendt længe før den tid, endog
i det 11. og det 10. årh.; men noget bevis derfor er ikke fundet, og
det tør være lite sandsynligl. Hvor tidlig kompasset, eller
leidar-steinen, blev kjendt i norden er uvisst. Vi vet bare at da
Hauks-bok blev skrevet, i begyndelsen av det 13. årh., var den ialfald kjendt
på Island (jfr. s. 198); men den kan jo ha været kjendt før den tid,
og det ser altså ut til at det ikke er gåt lang tid mellem at dette
instrument blev kjendt i Middelhavet, og at det nådde Nordboene.
Da kompasset kom i almindelig bruk på de italienske skibe i Ældste
det 13. årh, førte det naturlig til utviklingen av en helt ny karttype, de
sJ’<^karter-italienske sjøkarter eller kompaskarter, som skulde få
grundlæggende betydning for alle kommende tiders kartkunst. De før nævnte
verdenskarter fra middelalderen var lærde fremstillinger som ikke
var til nogen praktisk nytte for sjøfareren. Grækerne hadde tegnet
landkarter som heller ikke var synderlig brukbare på sjøen, og
sjøkarter vet vi ikke at de har hat. Derimot var det allerede langt
tilbake i oldtiden brukt seilbøker (periploi) som gav anvisninger om
seilasen langs kysten. I middelalderen var seilbøker, kaldt portolani,
som gav oplysninger om havner, avstande o. s. v., et vigtig
hjælpemiddel for sjøfareren, særlig i Middelhavet. Det var Italienerne som
i den tid fremfor nogen anden utviklet skibsfarten. Da kystseilasen
delvis erstattedes av seilas i rum sjø, efter at kompasset kom i bruk,
blev sjøkarter et nødvendig tillæg til de skrevne seilbøker eller
por-tolaner. Hvor tidlig de begyndte at bli utviklet er ukjendt; vi vet
bare at sjøkarter var i bruk på italienske skibe i sidste halvdel av
det 13 årh.1 2; og vi må tro at de har været anvendt længe før den
tid. Om det, som av nogen påståt, har været en forbindelse mellem
disse sjøkarter og Grækernes karter er tvilsomt, skjønt det vistnok
kan ha været en indirekte sammenhæng gjennem Araberne, blandt
hvilke f. eks. Edrisi synes at kunne ha øvet nogen indflydelse.
1 Jfr. K. Kretschmer, 1909, ss. 67 ff.; Beazley, III, 1906, s. 511. Det har været
påståt at kompasset skulde ha været opfundet i Amalfi. Dette er vel ikke sandsynlig,
men det synes som at en vigtig forbedring av kompasset kan ha været gjort der
omkring år 1300.
2 Jfr. D’Avezac Coup d’oeil historique sur la projection des cartes géographiques.
Paris, 1863, s. 37; Th. Fischer, 1886, ss. 78 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
