Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
middelalderens norden, og også en av de første i hele
middelalderens Europa, er den ukjendte mand som skrev Kongespeilet1,
Kongespei-sandsynligvis henimot mitten av det 13. aarha. Går en fra den
sam-tidige eller tidligere geografiske literatur i Europa, med al dens
overtro og uklarhet, til dette mesterlige verk, da er forskjellen
slående. Allerede ved Nordboenes første optræden i literaturen, ved
Ottar’s likefremme og naturlige fortælling til kong Alfred om sin reise,
er de mange pålitlige oplysninger om de tidligere ukjendte strøk
fremtrædende, og tyder på en nøktern iagttagelsesevne, helt forskjellig
fra hvad en almindelig møter i middelalderens literatur. Dette er i
endnu høiere grad tilfælde i Kongespeilet, og forskjellen mellem det
som der meddeles om norden, og hvad vi mindre end 200 år
tidligere finder hos Adam av Bremen, er iøinefaldende. Foruten at
den hele fremstilling er båret av en overlegen forstand, viser den
en indsigt og en iagttagelsesevne som er sjelden, ikke mindst
dengang; og på mange punkter var åbenbart denne merkelige mand
århundreder fremfor sin tid. Skjønt vel kjendt med meget av den
tidligere middelalderske literatur, har han i en merkelig grad frigjort
sig fra dens fabel-forestillinger. Vi hører ikke noget om de mange
fabelfolk, som endnu hos meget senere forfattere var almindelige,
heller ikke om havsvelg, eller om det størknete og mørke hav, men
isteden får vi nye og fyldige oplysninger om de nordlige strøk, og
det kommer med en lignende klarhet som slog os allerede hos
1 Verkets navn (Konungs-Skuggsjå, eller Speculum Regale) har sit oprindelige
forbillede i navnene på de bøker, som i Indien blev skrevet for opdragelse av fyrster,
og som kaldtes Fyrste-speil. Som efterligning av disse blev “speil” (speculum)
anvendt som titel på verker av forskjellig art i Europa i middelalderen.
a Der har været forskjellige gjetninger om hvem forfatteren kan ha været, og når
verket er skrevet. Det forekommer mig at den av presten A. V. Heffermehl [1904] hævdede
anskuelse at forfatteren kan ha været presten Ivar Bodde, Håkon Håkonssøn’s
fosterfar, har meget for sig. Verket måtte da være skrevet noget tidligere end almindelig
antat [Storm satte det til mellem 1250 og 1260], og det synes som Heffermehl har git
gode grunde for at det godt kan være skrevet adskillige år før 1250. Megen vegt for
tidsbestemmelsen må det tillægges at efter prof. Marius Hægstad’s mening har et
opbevart membranblad i Kjøbenhavn (nye kgl. samling no. 235 g) sprogformer som
med sikkerhet sætter det til tiden før 1250, og membranbladet må ha tilhørt en avskrift
av et ældre håndskrift. På den anden side har prof. Moltke Moe i sine
forelæsninger fremholdt at hvad Kongespeilet gjengir av boken om Indiens Undere, fra presten
Johannes’s brev, stammer fra en formning av dette sidste som, efter Zarncke’s
påvisning, først er kjendt fra henimot 1300. Moltke Moe tænker sig derfor at
Kongespeilet, i den form vi kjender det, kan være en senere og ufuldendt omarbeidelse av
det oprindelige verk. Dette kan da være skrevet av Ivar Bodde som gammel mand
mellem 1230 og 1240.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
