Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saxo.
Fra islandsk
håndskrift,
fra 1363.
det tomme Uthav. Men denne opfatning finder vi først
i den meget sene avskrift (fra det 17. årh.) av Gripla,
og på det noget ældre kart av
Gudbrand Torlaksson [Torlacius] fra 1606
[Torfæus 1706; pl. I, s. 21], hvor
“Gin-nunga Gap” står som navn på strædet
mellem Grønland og Amerika. Hvad
Ginnungagap egentlig var, synes aldrig
at ha ståt helt klart, forestillingen om
det har vel helst vekslet med
menneskene; men når det, som her,
anbringes som navn på et stræde hvor
Ut-havet flyter ind, kan det jo ikke længer
være en avgrund; i høiden kan det vel
da ha været en malstrøm eller et
“havsvelg”, som også antydes ved en
hvirvel på Jon Gudmundsson’s kart
’(jfr. s. 315). Men selv denne opfatning av navnet
er blit forvisket, og i et andet håndskrift fra det
17. årh. (se s. 316) brukes det simpelthen som navn på det store
hav land imellem vest for Spanien (altså Atlanterhavet).
På den anden side har vi set (ss. 403 ff.) at forestillinger om
havsvelg i de nordlige have synes at ha været almindelig utbredt i
middelalderen. En mulighet er det, som før antydet (s. 231), at når
det i Ivar Bårdsson’s beskrivelse av Grønlands nordligste vestkyst
tales om “de mange haffsuælge som der lige om allt haffuet”, det
har været tænkt på at her var havets og verdens grænse, som
dannes av de mange havsvelg. Disse kan isåfald ikke bare opfattes
som malstrømmer lik Mosken-strømmen, men mere som det
virkelige Ginnungagap. Men dette er høist usikkert; det kan også ha
været blandt den slags utsmykninger som gjerne bruktes for de
fjernest liggende strøk.
Saxo Grammaticus (første del av 13 årh.) gir i fortalen til sin
danske historie geografiske oplysninger om det skandinaviske
norden og Island, som er omtalt flere gange tidligere. Grønland
nævner han ikke. Han sier selv, at han i stor utstrækning har benyttet
den islandske literatur; men han har også blandet ind adskillig
sagnagtig andensteds fra.
Den uten sammenligning betydeligste geografiske forfatter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
