Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
side. Efter den sidste skulde Roskilde få en længste dag paa 17
timer (på Nancy-kartet står ved en forbytning 17 timer 30 minutter),
hvilket, som av Bjørnbo fremhævet [1910, s. 96], nøiagtig stemmer
med hvad Clavus kan ha kjendt fra en Roskilde-kalender (“Liber
daticus Roskildensis”) fra 1274. Bjørnbo har også været opmerksom
paa at Bergen får en merkelig rigtig breddegrad 60° (den rigtige er
60 24’), og tænker sig muligheten av at der kan ha været et
bergensisk kalendarium som Clavus har benyttet. Men en nærmere
kilde, som Bjørnbo ikke har været opmerksom på, finder vi, som
nævnt (s. 480), i skriftet optat i Rymbegla, hvor Bergens breddegrad
opgis til 60°. Rigtignok sættes Trondhjems (Nidaros’s) bredde samme
steds til 64° hvilket ikke passer med Nancy-kartet, hvor det bare
er en forskjel av 2° mellem Bergis og Nidrosia. Selv om det er
sandsynlig at Clavus har kjendt et slikt skrift, med hvilket hans
uttalelse om landet under nordpolen også stemmer, så kan dette ha
været en del forskjellig fra det som har fundet veien ind i
Rymbegla, og Trondhjems bredde har kanske ikke været nævnt der.
Derimot kan han muligens der, eller andensteds, ha fundet en
omtale av Stavangers bredde, IV20 sydligere end Bergens (?).
Forutsætter vi at Clavus, allerede ved utarbeidelsen av sit første
kart, har benyttet det Mediceiske verdenskart, og at hans Grønland
er den vestligste halvø av dettes Norge, da synes det underlig at
han ikke også har tegnet vestkysten av denne halvø, som jo naturlig
måtte bli til den grønlandske vestkyst. Vistnok er Nancy-kartet
bare en kopi, men da Grønlands vestkyst heller ikke omtales i
avskriften av Clavus’s tekst, er vi nødt til at tro at han ikke har tat
denne med. Rammen langs vestsiden av Clavus’s ældre kart er
åbenbart blit bestemt av rammen på Ptolemaios’s kart over de Britiske
Øer, den følger nøiagtig samme meridian. Det er da ikke blit plads
til vestkysten av den til Clavus’s Grønland svarende halvø på
Medici-kartet. At dette er blit brukt bl. a. til den grønlandske østkyst, til
Norges sydkyst, o.s.v., er det, som nævnt, vanskelig at komme bort fra;
dertil er overensstemmelsene for store, og ellers uforklarlige (jfr. s. 482).
Clavus’s Efter at det første kart var tegnet, kan Clavus ha gjort videre
kart-yngre kart studier i Italien, og kan da også ha lært andre kompaskarter, særlig av
med tekst ^ 0
Og dets Dalorto-typen nærmere at kjende. Samtidig kan han ha fåt en ny
genesis, og mere nøiagtig bestemmelse for Trondhjems bredde, sandsynligvis
ved længden av den længste dag der. Da Throndhjem var
erke-bispesæte, ligger det ikke fjernt at tro at han kan ha fundet en slik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
