Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oplysning i det pavelige arkiv i Rom. Han kan da naturlig ha
ønsket at bringe sit kart mere i overensstemmelse med sin nye
viden, og det har ført til det yngre kart, som vi nu kjender gjennem
flere, noget forskjellige kopier. Dertil har han så skrevet en ny
tekst (Wiener-teksten), som i alt væsentlig ligner den forrige, men
har forskjellige tillæg og forandringer. Det yngre kart har ikke
dobbeltgradering på noget av de kjendte kopier, men merkelig nok
bare Ptolemaios’s gradinddeling. Foruten at fremstillingen av
Jylland og de Danske Øer, særlig Sjælland, er forbedret i mere
virke-lighetstro retning, er Bornholm og Gotland tegnet mere i likhet
med Medici-kartet; Skandinaviens sydkyst er blit forandret mere i
overensstemmelse med kompaskartene av den katalanske type.
Særlig får Norges sydkyst de karakteristiske 4 odder (som på
Dalorto-kartet fra 1339, og på Modena-kartet, o. s. v.; jfr.
gjengivelsene ss. 458, 460), og Bergen (Bergis) er blit anbragt ved bunden av
den vestligste av de 3 derved dannede bugter, hvilket også er eget
for kartene av denne type (det katalanske kart fra 1375 har 5
odder med 4 bugter, jfr. Nordenskiöld, 1896, pl. XI). De to andre
stiftsbyer, Stavanger og Hamar, er anbragt ved bunden av de to
andre bugter østenfor, og Stavanger har derved mistet den merkelig
rigtige beliggenhet i forhold til Bergen og Grønlands sydspids, som
den hadde på det ældre kart. Trondhjem er blit lagt ytterst på
den vestligste odde, muligens fordi det var fundet en rigtigere
breddebestemmelse for byen, som skulde passes ind i Ptolemaios’s
gradinddeling; derved har Norge fåt en endnu smalere og mere
virkelighetsfjern form.
Fra kompaskartenes lac scarsa (sjøen Skara, d. e. Venern) med
dens elv stammer også den store indsjø Vona (Venern) mitt i
Skandinavien på alle kopier av Clavus’s yngre kart, og hvorfra elven
Vona (også nævnt i Wiener-teksten) falder ut i den dype bugt ved
Aslo (Oslo) og øen Tunsberg. Sammenhæng særlig med Dalortos’s
kart fra 1339, synes også at fremgå av Clavus’s meddelelse i
Wiener-teksten, at på Lister Nes ‘‘fanges hvite falker” (Liste promontorium,
ubi capiuntur falcones albi). På Dalorto’s kart står avbildet en
hvit falk på neset vestenfor det som Clavus har gjort til Lister, og
der står “hic sunt girfalcos” (her er jagtfalker). At Clavus har
flyttet falkene et nes længer øst er av liten betydning. Enten
kan han ha hentet sine falker fra Dalorto’s eller et lignende kart,
eller også stammer de fra en ældre fælles kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
