Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cabofs
reise i 1498.
Vigiigste
kilder for
reisen 1498.
fiske, drevet av flere nationer, ved Newfoundland; det blev større
end fiskeriene på Island, som hadde været de vigtigste indtil da.
Men John Cabot hadde åbenbart ikke megen sans for betydningen
av denne vigtige opdagelse. Han hadde, som Soncino sier, “fæstet
‘sin hug til høiere mål” for han mente at han ved at følge
fastlandskysten videre vestover fra det fundne land vilde kunne nå det rike
Cipango (Japan) og krydderi-øene i ækvatorstrøkene.
Her er i få ord planen for hans næste reise git. Selv hadde
Cabot store forventninger, og så en glimrende fremtid for sig, hvor
han selv som fyrste hersket over nyerobrede riker, som han underla
den britiske krone. Og han hadde, som vi har set, været
rundhåndet i at utdele øer til sin barber, til en Burgunder, o. s. v.
I begyndelsen av 1498 fik Cabot et nyt kongelig patentbrev,
datert 3. februar i Henry VII’s 13. regjeringsår \ Dette brev lyder
på John Cabot’s navn alene (hans sønner er denne gang ikke nævnt).
Det gir ham ret til at ta hvorsomhelst indenfor det engelske rike 6 engelske skibe
på 200 ton eller derunder med deres nødvendige utrustning “for at føre dem til det
‘land og de øer som nylig er fundet av den nævnte John, i vort navn og efter vor
‘befaling, og han skal betale for dem og hvert av dem som og om vi skulde i eller
‘for vort eget bruk betale og ikke anderledes.” Og den nævnte John kunde endvidere
“ta og motta i de nævnte skibe og i hvert av dem alle sådanne skibsførere, sjømænd,
‘tjenere, og vore undersåtter som av deres egen fri vilje vil gå og reise med ham i de
‘samme skibe til det nævnte land eller øer”, o. s. v., o. s. v.
Det synes således som at den ikke meget ødsle konge har ved
nærmere eftertanke sterkt mindsket sin første plan om at sende en
flåte på 10—15 eller 20 skibe med alle rikets straffanger.
De vigtigste dokumenter om denne reise er:
(1) to samtidige breve, skrevet før ekspeditionens hjemkomst,
av den ældre spanske ambassadør i London Ruy Gonzalez de
Puebla, og av den yngre samtidige spanske gesandt i London, Pedro
de Ayala, til Ferdinand og Isabella av Spanien. Sidste brev er
datert 25. juli (3. august ny stil) 1498; det første er udatert, men
er fra omtrent samme tid.
(2) En beretning i den såkaldte Cottonian Chronicle1 2 (som
indeholder det samme som i Robert Faby an’s Chronicle) handler
utvilsomt om denne reise i 1498, og ikke som av mange antat om reisen
i 1497. Den synes at være en samtidig optegnelse fra 1498, skrevet
før ekspeditionens tilbakekomst.
1 Dette biir efter den tids regning den 3. februar 1497, da det borgerlige år begyndte
25. mårs; efter ny stil biir det altså 12. februar 1498.
2 Manuskriptet er opbevart i Britisk Museum. Jfr. G. P. Winship, 1900, s. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
