Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sebastian
C abot’s
reiser
tvilsomme.
Historien om Giovanni Caboto, det nordamerikanske fastlands
opdager, ender således i mørke som den begyndte. Han var med sin
opdagelse kommet for tidlig. England hadde endnu ikke utviklet
sin skibsfart og handel nok til at kunne forfølge og utnytte den,
det skulde først komme henved 80 år senere.
Men helt upåagtet har John Cabot’s opdagelse ikke været i de
følgende år; den var anset nok til at sønnen Sebastian Cabot, ved
at tilvende sig æren for den, erhvervet megen berømmelse og
anseelse i sin tid som en stor opdager og geograf. Men om han
nogensinde har gjort opdagelser på Amerikas nordlige østkyst, er
meget tvilsomt, ja det er ikke engang sikkert at han nogensinde
har foretat en reise i disse strøk. Det kan ingen tvil være om at
han selv har påståt det, gjentagende gange og til forskjellige mænd,
skjønt der er dårlig indbyrdes overensstemmelse mellem hans
forskjellige uttalelser, såvidt vi kjender dem. Vi ser også at han
allerede i 1512 har hat ry for at kjende de nordvestlige farvande, idet
han da biir ansat i kcng Ferdinand av Aragoniens tjeneste på
grund av det utmerkede kjendskap han påstod at ha til “la
naviga-cion a los Bacallos” (seilasen til Newfoundland) [jfr. Harrisse, 1892,
s. 20]. Men Sebastian Cabot synes i det hele at ha hørt til de
mænd som er dygtigst i munden. Den tids skik var ikke at ta det
så nøie med sandheten, hvis en kunde ha fordel av det motsatte,
og Sebastian var åbenbart ikke bedre end sin tid. Hvis hans
ytringer er rigtig gjenfortalt, har han, da faren forlængst var død
og glemt, forsøkt at gi sig selv æren for dennes reiser, hvilket
også lykkedes ham så vel at han, og ikke faren, i flere århundreder
blev anset for det amerikanske fastlands opdager. I indskriften
på verdenskartet fra 1544, har han vistnok været så beskeden at
dele æren med sin far, og denne indskrift er da også det eneste
bevis som kunde tyde på at Sebastian overhodet var med ved den
leilighet; men som vi før har set, kan den ikke tillægges megen
vegt, og den bekræftes ikke ved de samtidiges meddelelser om
den færd. Påstanden om at han har været i de nordvestlige
farvande står i direkte strid med uttalelser i den protest av 11. mårs
1521, som kom fra “The Wardens of the Drapers’ Company”, i de
tolv store Londoner-selskapers navn, mot kong Henry VIII’s
forsøk på at få støtte til en ekspedition til „the newe found Iland”
(Nordamerikas kyst) i 1521 under Sebastian Cabot’s ledelse. Det
heter der:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
