Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— — — “og vi tror det var for stort vågestykke at sende 5 skibe med maend og
‘varer til den nævnte ø, bare betrodd til en mand kaldt som vi forstår Sebastyan,
‘hvilken Sebastyan, som vi her sier, aldrig selv var i det land, om han aldrig så
‘meget fortæller om mange ting som han har hørt sin far og andre mænd si i
for-‘dums tid, o. s. v.“.
Denne uttalelse er klar nok, og da den kom fra mænd som altså
kjendte til farens fortjeneste, og den tilmed var rettet mot kongen,
som måtte hat let for at undersøke om den var uretfærdig, er den
vanskelig at komme forbi. Den får også bekræftelse i en merkelig
uttalelse i Pietro Martyrs fortælling (i 1515) om en påståt reise av
Sebastian Cabot (se senere) hvor det tilslut heter:
“Nogen av Spanierne negter at Cabot [d. e. Sebastian] var den første opdager av
‘landet Bacallao, og påstår at han ikke seilte så langt mot vest.”
Dette kunde tyde på at han virkelig har gjort en reise, men at
han efter Spaniernes mening aldrig hadde nådd Nordamerikas kyst.
Den umiddelbare følge av John Cabot’s opdagelse av
Nordamerikas fastland, var muligens at de praktiske kjøpmænd i Bristol,
som var vant til fiskeforetagender på Island, straks utsendte skuter
for at utnytte de store fiskemasser som John Cabot fandt allerede
i 1497, og som åbenbart hadde gjort et så dypt indtryk på hans folk
at de fortalte om det til alle. Men om slike fiskeforetagender hører
vi merkelig nok intet, og i hvert fald er de engelske fiskere snart
blit fulgt og overfiøiet av portugisiske, baskiske, bretonske, og
normanniske fiskere, og saaledes opstod det berømte
Newfoundlands-fiske. Grunden til at Portugiserne og de andre nationers sjøfolk
så snart kom efter, skyldes vel at Portugiseren Corte-Real allerede
på sine reiser i 1500 og 1501 fandt Newfoundland (se næste kapitel).
Men om utviklingen av dette fiskeri hører vi lite eller intet i
literaturen. Aldeles på samme vis som tidligere i den islandske
literatur, blev den slags fangst- og fiskefærder av almindelige
sjø-mænd, ikke omtalt; for det første var det ikke “notable” reisende,
dernæst har slike folk til alle tider helst undgåt at “reklamere” med
sine opdagelser av frygt for konkurrenter.
Fra forskjellige dokumenter og meddelelser kan vi slutte at det
fra Bristol blev utsendt nye ekspeditioner i 1501 og de følgende år;
men disse var engelsk-portugisiske foretagender og kan, ialfald for
en del, være foranlediget ved Portugisernes opdagelser, skjønt
selvfølgelig kjendskapet til Cabot’s færd har været av betydning1.
1 Det blev før nævnt at den Burgunder, som var med paa Cabots reise i 1497
kan ha været fra Azorerne. Det kunde tænkes at han også hadde været med Joao
Newfound-
lands-fiskets
begyndelse.
[-Expeditioner-]
{+Expeditio-
ner+} fra
Bristoli 1501 og
følgende år.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
