REAKTIONEN MOD KVINDESAGEN. 5 fører en Sag fremad, men man forveksler da Aarsag og Virkning. — Begejstring er en fremaddrivende Kraft, og Begejstring fremkalder ofte Overdrivelser, som da frem- bringer Tilbageslaget — det vil sige Forsinkelsen. Da jeg nu vil paapege en saadan Reaktion i Literatur og Tænkemaade med Hensyn til Kvinde- sagen, har jeg paa Forhaand villet klargøre mit opti- mistiske Standpunkt ved de nys fremkomne Udtalelser, til hvilke jeg vil føje endnu én. Bevægelsen for Kvindens T- Frigørelse har maaske været Udviklingsarbejdets vigtigste Stræben i vort Aarhundrede, og om der virkelig indtil videre indtræder en Reaktion, saa maa den i dette som i alle Tilfælde bero paa, at Bestræbelsen er kommen paa Vildspor eller er gaaet for langt i ensidig Retning. Thi de Tider er forbi, da de Magthavendes Selviskhed alene var istand til at fremkalde en farlig Reaktion mod en Stræben, der var i Overensstemmelse med Udviklings- begrebet. Kvindesagen fremtraadte for Alvor henimod Slut- ningen af det 18de Aarhundrede. Stemningerne ude i den store Verden satte vel ogsaa her hos os Tanker i Bevægelse; men som »Sag« optoges Kvindesagen her i Sverrig egentlig først i Fyrrerne, med Striden om og Vedtagelsen af den lige Arveret. Siden da er den bleven bestandig mere betydningsfuld i Literatur, Moral og Lovgivning. Derved er den ugifte Kvindes Stilling bleven saa godt som omskabt og den gifte Kvindes tildels forbedret. Bevægelsen har taget stedse stærkere Fart og har draget stedse Flere med sig, — lige indtil de sidste Aar, i hvilke man har sporet en vis Tilbagegang. I Literaturen — Tidsaandens følsomme