Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kvinderne - Reaktionen mod Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REAKTIONEN MOD KVINDESAGEN. 7
grænsning. Det er uvist, gennem hvilke Erfaringer
Kvinden tilsidst vil finde sin Begrænsning; men vist er
det, at denne hendes Erfaring ikke vil blive let vunden
— ikke heller snart — thi den kan kun gøres sammen
med hele Udviklingsarbejdet. At overse dette og der-
igennem adskille Kvindesagen fra Tidens andre store
Spørgsmaal, i Forbindelse med hvilke det dog maa
løses, det er den Ensidighed, man har gjort sig skyldig
i, og som angribes af dem, der ønsker at faa en
Ende paa Talen om Kvindesagen. Men det er ingen
Grund til at fratage Kvinden Noget af, hvad hun
har vundet og daglig vinder — og det ofte uden al
Agiteren — blot ifølge Tidsaanden. Derimod er der
Grund til at udvide Kvindesagens nu altfor snævre
Omraade.
Det er ingen Tilfældighed, at dette Spørgsmaal op-
stod samtidigt med den tredje Stands Sejr; at det er
gaaet frem i Storindustriens Aarhundrede, og at det ofte
diskuteres sammen med Fredsbevægelsen. Thi kun under
Samfundsforhold, hvor Krigen er ophørt at være det
Kendetegnende, og Industrialismen er traadt i Forgrunden,
kan Kvindespørgsmaalet begynde at blive besvaret. Saa-
længe Menneskeværd blev maalt efter Styrken, kunde
Kvindens Ret som Menneske ikke fuldtud blive erkendt.
Men Kvindesagen indbefatter ikke blot Kvindens
menneskelige Rettigheder, dem man paa Liberalismens
Stadium fortrinsvis kæmpede for — en Kamp, i hvilken
Middelstandens dannede Kvinder stred i forreste Række.
De har under Striden ofte glemt, at der er store Skarer
af Kvinder, der ikke deltager i Diskussionen, men som dog
har størst Betydning dér — de Tusinder og atter Tusinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
