8 KVINDERNE, der udfører legemligt Arbejde. Saaledes set bliver Kvinde- spørgsmaalet ikke et uafhængigt Spørgsmaal, men blot en Side af Aarhundredets store Arbejderspørgsmaal. Og det er saaledes, det herefter maa ses og behandles. Dette er den første nødvendige Udvidelse af Kvindesagen. Kvindesagen har imidlertid ikke alene været samtidig med det sociale Spørgsmaal, men ogsaa med Naturvidenskabernes og Psykologiens Udvikling. Dog Kvindesagens Talsmænd har kun i ringe Grad draget Nytte af disse Videnskabers Forsøg og Metoder. Naar der er talt om, hvad Kvinden er og formaar, er man tvertimod gaaet ud fra et Axiom og har søgt Bevis i Erfaringen, længe før man gennem Erfaring har samlet Materiale til sine Konklusioner. Og særlig med Hensyn til det fysiske Omraade, — hvorom man Intet kan vide med Vished uden som Resultat af videnskabelige Forsk- ninger — har man gjort de voldsomste Forsøg paa at tvinge Naturen til at passe ind i Teorien om Kønnenes Ligestilling, f. Eks. med Hensyn til Arbejdsudholdenhed og deraf afhængige Arbejdsmuligheder, medens man der- imod aldeles har benægtet, at Kvinden saavel som Manden er afhængig af at være et Kønsvæsen. Kvindesagen maa for Fremtiden betragtes og behandles som en Del af Aarhundredets videnskabelige Forskning. Dette er den anden Henseende, i hvilken jeg anser en Udvidelse af Kvindespørgsmaalet for nødvendig. Kvindesagen tilhører vort Aarhundrede, det, i hvilket Associationens og Solidaritetens Betydning har faaet en Udstrækning og Anvendelse som aldrig før. Dog Kvinde- sagens Talsmænd har ofte stillet deres Sag imod Sam- fundet og fremfor Alt imod Mændene, ikke blot mod