REAKTIONEN MOD KVINDESAGEN. 9 deres Raahed og Selviskhed, men mod deres højeste Ideal, deres reneste Stræben efter Lykke. De har set Retsspørgsmaalet, Arbejdsspørgsmaalet, Sædelighedsspørgs- maalet og Ægteskabsspørgsmaalet fra et ensidigt, kvinde- ligt Synspunkt — dette hindrer Kvindens Frigørelse. Thi det binder hende i gamle Fordomme og ny Ensidig- heder og forsinker Udviklingen, fordi det hindrer hende i at forstaa Manden og blive forstaaet af ham, og det fremkalder Mistro mellem Kønnene istedetfor den gen- sidige Tillid, den Hjælp og Samvirken, der alene kan give et endeligt Svar paa alle disse Problemer. Kvinde- spørgsmaalet maa derfor udvides, saaledes at det bliver et Menneskehedens Spørgsmaal. Hvad blev Følgerne af Kvindesagens Indskrænk- ning? — Spørgsmaalet er let at besvare. Kvinde- sagens Talsmænd har t. Eks. gjort Paastand paa samme Opdragelse for Piger som for Drenge; samme Frihed til at vælge sit Arbejde for Kvinden som for Manden, samme Sædelighedslov for begge, og intet tænkende Menneske kan teoretisk indvende Noget imod dette. Men det praktiske Resultat er blevet, at eftersom Drengenes Opdragelse er gaaet i skæv Retning, og man ved Pigernes Opdragelse har taget Drengenes til Mønster, saa er Pigernes ogsaa bleven forfejlet. Da Mændene sjældent vælger deres Arbejde i Overensstemmelse med deres Lyst og Anlæg, men derimod i Reglen maa gaa ud paa at faa et Levebrød, saa har Kvinderne maattet gøre det Samme. Efterdi Mandens Sæder i kønslig Henseende er friere end Kvindens, har saavel Kvinder som Mænd set Fremtidens Ideal af Lighed mellem Kønnene deri, at Kvindens Sæder blev ligesaa fri som Mandens. Eller