REAKTIONEN MOD KVINDESAGEN. I I Vi har ganske vist ikke — som i England og Amerika — unge og smukke Forsvarerinder for den Anskuelse: at den ugifte Stand er den eneste, der er Kvinden værdig, at kun i denne muliggøres hendes Ud- vikling til ægte Menneskelighed; men vi hører adskillig Talen om den ugifte Stands Fortrin fremfor den gifte. Og det nu for Tiden almindelige literære Tema: Angreb paa dem, der indgaar Ægteskab uden Kærlighed, vil maaske i nær følgende Generationer blive afløst af An- greb paa de selviske Hensyn hos Kvinderne, der hindrer en Tilbøjelighed i at udvikle sig til Kærlighed og Kærligheden i at udd5?bes i Ægteskabet. Vi har sjældent set Kvinder paa politiske Møder eller ved offentlige Diskussioner vansire sig selv — ikke ved at optræde, men ved at optræde hensynsløst, over- modigt, uretfærdigt og jagende efter Applaus, saaledes som adskillige af Englands og Amerikas, Tysklands og Frankrigs Talerinder. Og endnu er det hos os kun undtagelsesvis, at en Husmoder i Jagen efter offentlige Hværv forsømmer nærliggende Pligter, men man be- gynder ogsaa blandt vore Kvinder at finde en stærk Tilbøjelighed til at anse ethvert offentligt Arbejde for at staa over et privat, og til at betragte enhver Mulighed for direkte Indtægt ved sit Arbejde som bedre end at ofre sig for Hjemmets Sysler, der dog maaske indirekte giver større Udbytte. Vi har hos os endnu kun set faa Tegn paa, at Kvinden vover sin Sundhed for at kappes med Manden i Sport eller om Eksaminer. Men det er ikke sjældent, at man ser Kvinder ødelægge deres Sund- hed ved de ny Arbejdsomraader. Ofte sker dette ved Skødesløshed, oftere ved rastløs Pligtopfyldelse, oftest