KVINDERNE. et Hjem — ikke længer eksisterer, fordi der ikke mere eksisterer Hjem. At en saadan Tilstand en Tid vil blive den her- skende, er ikke usandsynligt. Men det vil næppe blive af Varighed. Det er ikke rimeligt, at Udviklingen vil forandre den Hovedretning, den hidtil har fulgt. Det er tværtimod sandsynligere, at i samme Forhold, som Kvinde- emancipationen har skilt sig fra denne Retning, vil gen- tagne Reaktioner atter tilvejebringe Harmoni mellem, hvad Kvinden som Menneske finder ønskeligt, og det, der har vist sig at være det Ønskeligste for Slægtens Be- staaen. Udviklingen har i disse Henseendei stræbt hen til et stedse mere forædlet Ægteskab, et stedse fortroligere Samliv mellem Forældre og Børn. Menneskenes Ideal af Lykke er efter hver stor Kulturperiode blevet mere individuelt. Det er ikke sandsynligt, at Kvindens Del- tagelse i Samfundsarbejdet og det offentlige Liv for be- standig vil omskabe dette Ideal. Det er langt sand- synligere, at naar den tredje Stands Magtperiode er forbi, og den fjerde Stand har fuldbyrdet sin sociale Revolution, naar Kvinden — vant til Friheden — har genvundet sin Ligevægt, .naar Kvindespørgsmaalet er blevet løst jevnsides Arbejderspørgsmaalet, da vil Mænd og Kvinder ikke nedtrykke Arbejdslønnen for hinanden, men Kvin- derne vil finde de Omraader, hvor deres Krættei er mere værd end Mandens, og der vil saaledes ikke blive Tale om Konkurrence. Kvinderne vil lære at indse, at de mindre gavner Samfundsudviklingen ved at forøge Mængden af ligeartet Arbejde end ved at tilføre den et forskelligartet Element — det være sig i Kunsten, Lite- raturen eller det politiske og praktiske Liv. Med de af