REAKTIONEN MOD KVINDESAGEN. 15 I ni Tilfælde af ti har imidlertid Mandens Brøde kun bestaaet deri, at han har været optaget af ydre Arbejde og Virksomhed, som lidt efter lidt har gjort ham lige- gyldig for Hustruens Tanker og Følelser, og at han er kommen hjem — arbejdstræt — uden Evne om end med Vilje til at vise sig forstaaende og interesseret. Lidt efter lidt er saaledes Vanen til Tankeudvekslinger og sjælfuldt Samliv ophørt, og Ægteskabet er blevet tomt og blottet for dybere Indhold. I mangt et Hjem er dog Ro og Skønhed bleven bevaret, ved at Hustruen hverken er gaaet op i Verdens- livet eller er bleven nedtrykt af Fattigdom, saa at hun ikke har været ligesaa træt, optaget og bekymret som Manden. Men kommer hendes Liv stedse mere til at ligne hans, saa vil der ikke længer hos Nogen af dem findes denne Agtpaagivenhed, denne Værnen om Lykken, der bevarer Kærligheden levende. Digterens og Kvindens Stræben efter at bringe et dybere aandeligt Indhold ind i Ægteskabet vil ophøre — ikke fordi man har naaet sit Maal, men fordi man er ophørt at ønske at naa det. Med Hjemlivet vil ogsaa Selskabslivet skifte Natur. Møder, Klubber og offentlige Fornøjelser vil samle alle de Mennesker af begge Køn, der arbejder paa forskel- lige Omraader, men som har fælles Interesser og Vaner, og som derfor har den samme Lethed ved at forstaa hverandre som Mænd har nu for Tiden. Men alle finere Nuancer i Omgangslivet, alle dybere Impulser, som Uligheden har fremkaldt, vil forsvinde. Den Stræben efter at naa et højere kønsligt Standpunkt, som nu er begyndt hos Mændene, vil sandsynligvis ophøre, naar dens stærkeste Motiv — Haabet om Kærlighedslykken i